Perlekæde-teknik gør det muligt at reducere opførelsestiden af motorvejsbroer fra måneder til en enkelt weekend - teknologien er så lovende, at udviklingen støttes af Højteknologifonden
12-12-2012
Et dansk konsortium, der i år modtog 10 mio. kroner i støtte fra Højteknologifonden, tester netop nu en ny banebrydende broteknologi.
Broteknologien, der oprindeligt er opfundet på DTU, er baseret på noget så simpelt som principperne i en perlekæde: man trækker et antal betonelementer på en forspændingsline, som perler på en snor. Elementerne sammenspændes derefter til en buebro. Processen udføres ved siden af vejen, hvorefter broen kan løftes på plads i løbet af en weekend.
Den korte opførelsestid giver minimale gener for trafikanter under opførelsen, og de nye broer vil også have lavere vedligeholdelsesomkostninger. Samtidig vil den nye teknologi føre til store CO2-besparelser.
- I dag bliver langt størstedelen af alle danske motorvejsbroer støbt på stedet, hvilket er en månedlang proces, der kræver et omfattende stillads- og formarbejde. Det er naturligt, at kigge på, hvordan man kan anvende forstøbte elementer – især når man tager i betragtning, at Danmark indenfor bolig- og erhvervsbyggeri er blandt de lande, hvor forstøbte elementer er mest udbredte, siger Nicky Viebæk Petersen, projektleder i virksomheden Abeo, som har patent på den nye teknologi.
Fortsættes ...
Testen af teknologien er første led i et 3-årigt udviklingsprojekt og bliver udført på Perstrup Beton Industri’s fabrik på Djursland, der er en af partnerne i projektet. Målet med testen er, at afprøve perlekædeprincippet på en 6 meter lang testbro, herunder efterprøve detaljer omkring samlinger, efterspænding, montage og belastning.
Foruden Abeo og Perstrup består konsortiet bag projektet af Grontmij, Skandinavisk Spændbeton og DTU. Hos alle parter er der store forventninger til den nye teknologi. Spørger man ingeniørvirksomheden Grontmij om den nye teknologi, peger de bl.a. på CO2-besparelserne som en af de væsentligste årsager til, at de oprindeligt valgte at deltage i projektet.
- Miljødagsordenen er kommet for at blive, og for os som rådgivervirksomhed er der ingen tvivl om at hensynet til miljøet i fremtiden kun vil blive endnu vigtigere. Byggeriet er blandt de mest miljøbelastende brancher, og derfor er det vigtigt, at vi som branche prøver at kigge på innovation og nye løsninger. Med en teknologi som denne håber vi at kunne bryde opfattelsen af, at miljøhensyn altid sker på bekostning af økonomi, udtaler Finn Berthelsen, afdelingschef i Grontmij.
- mir
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Dansk importør af Bobcat
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej