UgensErhverv.dk

Fagforening skaffer job til truede elektrikere

De fleste af de arbejdsløse i Dansk El-Forbund Randers, der stod til at miste dagpengeretten er indtil videre økonomisk sikrede

12-12-2012

Indtil for nylig var 12 af i alt 40 ledige i Dansk El-Forbund Randers truet af, at deres dagpengeperiode på to år var tæt på at udløbe. Af de 12 har afdelingen fået fem i arbejde – den ene med hjælp fra en tillidsrepræsentant, skriver fagbladet Elektrikeren.

Udover de fem, som er kommet i job, har yderligere fem sikret sig økonomisk dækning enten i form af efterløn eller seniorjob. Tilbage er der kun to, der står til at miste deres ret til dagpenge.

Tommy har fået job
En af dem, der er reddet er Tommy Sørensen. Han har gentagne gange gennem sit ledighedsforløb fået henvist konkrete job fra afdelingen, men er ikke kommet i betragtning før nu.

– Jeg har været meget i kontakt med afdelingen, hvis de lige fandt et job, der kunne være værd at forfølge. De har også været gode til at foreslå kurser, som kunne være en del af pakken og opkvalificere mig, fortæller Tommy Sørensen, der har nu via afdelingen fået job som elektriker hos HP EL-Service i Bjerringbro.

Den tætte kontakt har virket
For at få de truede i job har Peter Rosendahl Jensen, fagsekretær i afdelingen, dels været i meget tæt dialog med de enkelte og arbejdsgiverne i lokalområdet. Desuden har han oprettet såkaldte jobagenter, der løbende giver besked om nye stillinger opslået på internettet.

Afdelingen har kontaktet arbejdsgiverne i området kvartalsvis via brev med opfordring om at bruge afdelingen til jobformidling både for de ledige og for eventuelt kommende ledige lærepladser, fortæller Peter Rosendahl Jensen:

– Der er mange arbejdsgivere, som bruger os på den måde. Når en arbejdsgiver mangler en mand med nogle bestemte kvalifikationer, henviser vi dén ledige til arbejdsgiveren, som har de kvalifikationer, arbejdsgiveren har brug for, forklarer han.

Fagsekretæren påpeger, at det ikke er akutpakken alene, som er skyld i, at elektrikere kommer i arbejde, men at arbejdssituationen som helhed er bedret inden for el-området. Generelt er der dog fortsat omkring 250 elektrikere, der risikerer at miste dagpengeretten.

- jhn

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej