Med øjeblikkelig virkning har Hørning Parket A/S købt aktiviteterne i Woodfloor og styrker dermed sin markedsplatform markant
12-12-2012
Med øjeblikkelig virkning har Hørning Parket A/S købt aktiviteterne i Woodfloor og styrker dermed sin markedsplatform markant.
- Kundesegmenterne er identiske, og hvor Hørning Parket er kendt for sine massive trægulve i den allerhøjeste kvalitet, er Woodfloor markedsleder inden for et imponerende bredt sortiment i trægulve i forskellige konstruktioner og typer. Og købet af aktiviteterne i Woodfloor giver os en helt unik platform at gå i markedet med, udtaler Hørning Parkets adm. direktør Peter Mathiasen.
Sælger og chef følger med
Woodfloor måtte gennem en konkurs midt i november, men med fortsættelsen af aktiviteterne i regi af Hørning Parket vil kunderne blive betjent af Woodfloors tidligere salgschef og skandinaviske sælger. De er begge ansat i Hørning Parket og for længst i gang med markedsbearbejdningen i tæt samarbejde med den eksisterende salgsorganisation.
Nyt koncept på vej
Hørning Parket A/S er i forvejen undervejs med at udvide sit bestående handelssortiment ud fra et strategisk ønske om at kunne servicere kundeplatformen med de produkter, som til enhver tid efterspørges.
- Med overtagelsen af Woodfloor-aktiviteterne vil vi samlet stå med markedets stærkeste sortiment af såvel massive trægulve som lamelopbyggede gulve i alle tænkelige konstruktioner, siger Peter Mathiasen, som glæder sig over, at overtagelsen betyder en voldsom acceleration af den lagte strategi og en markant vækst i 2013.
- Sideløbende med overtagelsen af Woodfloor-aktiviteterne arbejder vi på højtryk med at introducere et helt nyt koncept af trægulve rettet mod privatboligmarkedet. Et koncept vi forventer at præsentere i første kvartal 2013, oplyser en optimistisk Peter Mathiasen.
- jhn
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs september 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning og Miljøsanering
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej