Hver femte golfklub i ny kontrol bruger ulovlige sprøjtemidler - nu skal greenkeeperne efteruddannes og i grove tilfælde kunne fratages sprøjtecertifikatet
10-12-2012
Miljøstyrelsen har i år kontrolleret 30 golfklubber, og seks steder fandt inspektørerne produkter, der ikke er tilladt at bruge på golfbaner. Kontrollen har i et enkelt tilfælde ført til politianmeldelse, da en golfklub lå inde med et svensk sprøjtemiddel. Det er ulovligt at importere og anvende udenlandske sprøjtemidler. De øvrige overtrædelser har medført påtaler og påbud om, at golfklubberne skal bortskaffe produkterne på lovlig vis.
Antallet af overtrædelser er stort set uændret i forhold til 2011, og miljøminister Ida Auken slår fast, at kontrollen fortsætter, så længe reglerne ikke bliver fulgt.
- Hvis golf skal kunne kaldes for en grøn sport, så skal klubberne have bedre styr på reglerne. Vi er nødt til at slå hårdt ned, når reglerne bliver overtrådt. Greenkeeperne skal efteruddannes og i grove tilfælde kunne fratages sprøjtecertifikatet, hvis de bruger ulovlige sprøjtemidler, siger miljøminister Ida Auken.
Fortsættes ...
Overtrædelserne viser, at golfklubbernes bestyrelser i højere grad skal sikre, at klubberne holder sig indenfor loven og påtager sig ansvaret for, at greenkeeperne får den nødvendige efteruddannelse. Forslagene om efteruddannelse og frakendelse af sprøjtecertifikatet er en del af den nye sprøjtemiddelstrategi "Beskyt vand, natur og sundhed", som for nylig er sendt i høring.
Flere klubber uden sprøjtemidler
Golfklubberne vil fremover få et loft over sprøjtemidlernes maksimale belastning på banerne for at beskytte miljø, sundhed og grundvandet mod forurening.
- Golfklubberne skal tage deres del af ansvaret for at beskytte vores drikkevand og natur. Vi skal gå efter så lavt et forbrug og så lav en miljøbelastning som mulig. Allerhelst så jeg, der ikke blev brugt sprøjtemidler på danske golfbaner overhovedet, og nogle klubber har allerede vist, at de kan drives stort set uden at skulle sprøjte, siger Ida Auken.
- mir
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Lad os gøre det sammen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Dansk importør af Bobcat
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Når toppen skal nåes
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej