UgensErhverv.dk

ATP Ejendomme sætter gang i helhedsrenoveringer

ATP Ejendomme har indgået en aftale med Henning Larsen Architects om at vurdere potentialet for at helhedsrenovere 30 ejendomme

10-12-2012

Der er fokus på, at ejendommene mindsker deres energiforbrug og opnår en bedre energimærkning, men der vil også blive lagt vægt på at øge ejendommenes værdi ved at forbedre deres sociale, sundhedsmæssige og økonomiske kvaliteter.

Derfor går ATP Ejendomme nu i gang med at analysere en række af deres ejendomme.

- Som ansvarlig ejendomsinvestor på den lange bane, er det vigtigt for os løbende at stræbe efter mere bæredygtige bygninger. Her tænker jeg ikke kun energimæssigt, men også på de sociale og økonomiske aspekter. Vores ejendomsinvesteringer skal plejes hele tiden for at fastholde og udvikle værdien af dem. Via samarbejdet med Henning Larsen Architects får vi mulighed for at pege på de mest interessante områder, hvor vi helt konkret kan gøre en indsats, Christian Hartmann, underdirektør, ATP Ejendomme.

Signe Kongebro, leder af bæredygtighedsafdelingen hos Henning Larsen Architects:

- Helhedsrenovering handler om at skabe merværdi. Det drejer sig om at skabe kvalitet på alle områder. Ved at bruge mere krudt på analysen af ejendommene får vi flere kvaliteter ud af investeringen: større sundhed og trivsel, bedre arkitektur, øget energi- og miljøhensyn og en bedre økonomi.

Fortsættes ...



Bæredygtigt byggeri har indtil nu mest handlet om nybyggeri, men den eksisterende bygningsmasse rummer samlet set langt større muligheder for at mindske energiforbruget, og samtidig kan man give eksisterende bygninger et arkitektonisk løft. Potentialet for at renovere er meget stort.

- Vi tror, at ATP Ejendomme kan sætte nye muligheder på dagsordenen og bidrage til debatten om renovering. Renovering handler om mere end teknik, og det er nødvendigt med forbilleder, der kan inspirere ejendomsbranchen til for alvor at gå i gang med at renovere Danmark, siger Signe Kongebro.

Når analyserne af de 30 ejendomme foreligger, vil de fem, der har det største potentiale, blive udvalgt for en grundigere og mere detaljeret analyse. En af ATP Ejendommes københavnske ejendomme vil desuden blive analyseret med udgangspunkt i tre renoveringsstrategier: renovering af tekniske installationer, renovering af facader og overordnet brug og endelig vil mulige til- og ombygninger blive undersøgt.

- mir

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej