UgensErhverv.dk

Skrappere krav til brændeovne

Miljøminister Ida Auken vil skaffe renere luft til danskerne med nye krav til brændeovne og skorstenshøjde

06-12-2012

Danskerne har ca. 750.000 brændeovne og ca. 100.000 brænde- og træpillefyr stående i deres hjem og sommerhuse. Brændeovne er den største udleder af partikler i Danmark. De står for cirka 70 % af partikeludledningen. Miljøministeren lægger derfor op til en række nye krav på brændeovnsområdet - blandt andet minimumskrav til højden på nye skorstene.

- Danskerne skal have renere luft, og i nogle villakvarterer med mange brændeovne kan luften på nogle dage være tyk af røg. Derfor skal alle nye skorstene være så høje, at røgen bliver ledt væk i stedet for at ende i naboens have, siger miljøminister Ida Auken.

Skadelige partikler ned med 700 tons
Desuden vil miljøministeren sænke grænsen for, hvor mange partikler en ny brændeovn må udlede. Og stille nye, strenge krav til udledningen af uforbrændte gasser fra nye brændeovne. Det skyldes, at en del af de uforbrændte gasser i røgen bliver til sundhedsskadelige partikler, når røgen bliver kølet ned i luften udenfor. Røglugten, som mange naboer klager over, kommer også fra de uforbrændte gasser.

Den nye bekendtgørelse giver en samlet reduktion i Danmarks samlede partikeludledning med godt 2 procent - svarende til omkring 700 tons årligt.

- Brændeovnene er skridt på vejen til at sikre renere luft til danskerne. Vi skal også se på Ren-luft-zoner, forurening fra tog og skibe, nye miljøkrav til arbejdsmaskiner, og vi skal fremme grønnere transportformer, siger Ida Auken.


Hele EU skal med
De sundhedsskadelige partikler fra de mange brændeovne er kun en lille del af de partikler, der er i luften herhjemme. Det skyldes, at luftforureningen bliver ført med vinden over landegrænserne, så de fleste partikler fra Danmark flyver til udlandet og omvendt. Derfor er det vigtigt, at alle lande mindsker deres udledning, så der kommer mindre partikelforurening i hele Europa.

- De mest miljøvenlige brændeovne er ikke nødvendigvis dyrere end dem, der sviner mest. Derfor bør vi stille de strengeste krav. Vi har nogle udfordrende EU-forhandlinger foran os, og vi håber på at få de andre lande helt op vores niveau. Men det vigtigste er, at vi får fælles krav i hele EU. Det er jo trods alt der, vi får det meste af vores luftforurening fra, siger Ida Auken.

De nye, strammere krav for brændeovne er netop sendt i offentlig høring.

- jhn

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej