UgensErhverv.dk
Rejselegat til energisk fagmandEn glad Steen Larsen vil bruge legatet på en rejse

Rejselegat til energisk fagmand

Asfaltindustriens Rejselegat gik i år til en energisk fagmand, som går ind for praktiske og holdbare løsninger. Sponsor var Eurostar Danmark

06-12-2012

- Jeg troede man skulle være forsker for at få det legat. Jeg har flere gange overværet overrækkelsen af prisen, men aldrig tænkt på mig selv som kandidat, siger ingeniør Steen Larsen, Slagelse Kommune.

Han modtog den 5. december Asfaltindustriens Rejselegat på 25.000 kroner – ’for sin evne til at finde praktiske løsninger i spændingsfeltet mellem teori og praksis og mellem offentlige og private aktører’.

Indsats for internationale vejregler
Det er ikke mindst hans indsats i arbejdet med nationale vejregler, som belønnes. Steen Larsen står i hverdagen for vedligehold af asfalt i Slagelse Kommune og deltager altså desuden i arbejdet omkring udvikling af vejregler.

- Jeg er glad for mit job og ser det som min opgave at finde pragmatiske løsninger, som holder, fortæller Steen Larsen, der nu er belønnet for sin konstruktive arbejdsform.

Overrækkelsen foregik i forbindelse med åbningsceremonien ved asfaltbranchens store årlige træf Vejforum. Eurostar Danmark var årets sponsor, og vejmarkeringsproducentens administrerende direktør stod for overrækkelsen.

Energisk fagmand
- Vi vil gerne være med til at fremhæve nogle af de energiske fagfolk, som holder fanen højt i kommunerne, siger Jesper Wraae-Bess, Eurostar Danmark.
Det er efter hans mening forståeligt, hvis det faglige miljø i de danske kommuner er presset af efterslæb, nedskæringer og krise.

- Derfor vil vi gerne honorere en ildsjæl, som gør en væsentlig indsats for danske veje. Steen Larsen er en medspiller, som er orienteret mod praktiske og brugbare løsninger til gavn for hele vejområdet, siger Jesper Wraae-Bess.

Rejser til et fjernt land
Pengene skal gå til en rejse til Brasilien, Indien eller et tredje fjernt land.

- Min kone er vejingeniør og lige så nørdet som mig. Så vi tager af sted sammen med vores to døtre og håber at se nogle spændende infrastrukturelle løsninger, siger han.
Steen Larsen blev valgt blandt flere kvalificerede kandidater af en jury bestående af Jens E. Pedersen fra Vejforum, Jesper Wraae-Bess fra Eurostar Danmark og direktør for Asfaltindustrien, Anders Hundahl.

For to år siden gik legatet til Charlotte Nyeng fra DOB for hendes arbejde med at udvikle miljørigtige vegetabilske bindemidler i asfalt.

- jhn

Fakta om Asfaltindustriens Rejselegat
• Legatet belønner en ekstraordinær indsats for trafik og vejsikkerhed
• Det uddeles hvert andet år i forbindelse med Vejforum
• Kandidaterne indstilles af diverse samarbejdspartnere
• Sponsorerne er medlemmer af Asfaltindustrien
• Legatet uddeltes første gang i 1987

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej