UgensErhverv.dk

Tillids-lean skal øge produktiviteten

Pilotprojekt om tillidsbaseret lean skal udvikle nye metoder til produktivitetsforøgelse

05-12-2012

Fra november frem til august 2013 gennemfører NCC Construction i samarbejde med konsulentvirksomheden LivingValue udviklingsprojektet ’Tillidsbaseret Lean’. Projektet skal udvikle nye metoder til produktivitetsforøgelse til gavn for ikke bare NCC men hele byggebranchen. Netop derfor har Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond valgt at støtte initiativet:

- Vi har lagt vægt på, at det er produktivitetsforøgelse igennem direkte involvering af medarbejderne. De ansatte bliver inddraget i udviklingen af bedre metoder i byggeriet, og det vil potentielt være med til at øge den danske byggebranches konkurrenceevne, fortæller Steen Boesen, Fagligt Fælles Forbund.

Kombination af tillid og optimering
Ved at kombinere Lean metoder med tillidsbaserede samarbejds- og ledelsesprocesser er det målet med projektet at udvikle en ny model for bedre arbejdsprocesser. Hvis pilotprojektet til sommer har været en succes, vil det blive bredt ud i flere enheder i NCC.

Fortsættes ...



- Lean metoder er gode til optimering, men savner ofte det menneskelige aspekt. Her inddrager vi medarbejderne direkte i at skabe nye løsningsforslag, som kan skabe bedre effektivitet, kvalitet og trivsel. Det er derfor, vi kalder det ’Tillidsbaseret Lean’, forklarer Torben Vang, partner i LivingValue.
Ansatte har selv udpeget potentialet

Det bliver struktører /jord-og-betonaarbejdere fra to af NCC’s byggepladser, der i første omgang skal arbejde med tillidsbaseret lean. Disse sjak har tidligere deltaget i en forproces med interviews, hvor de var med til at score potentielle muligheder og dermed hvilke indsatsområder, der skulle fokuseres på i pilotprojektet.

- Vores folk har peget på en række områder, som vi nu griber fat i. Det kan f.eks. være, hvordan vi får en bedre planlægning med mindre spildtid, eller hvordan vi får givet gode og dårlige erfaringer videre fra et projekt til det næste, forklarer produktionsdirektør i NCC Construction Lars Scheibel.
Det samlede udviklingsprojekt afsluttes med en evaluerings- og formidlingsfase, således at resultater og nye metoder kan udbredes til byggebranchen generelt.

- mir

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej