Det fastslår Konkurrence- og forbrugerstyrelsens rapport om sociale klausuler
05-12-2012
Der er ingen dokumentation for, at det giver flere praktikpladser, når virksomheder via sociale klausuler tvinges til at tage en lærling. Til gengæld betyder sociale klausuler, at kommunerne skal sætte sig ind i og overholde mange komplicerede regler. Det er en af konklusionerne i en ny rapport om sociale klausuler, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop har offentliggjort.
Rapporten peger også på, at frivillige ordninger, som Dansk Byggeris partnerskabsaftaler, er et fint alternativ til sociale klausuler.
- Rapporten viser, at sociale klausuler ikke er det quick fix til løsning af praktikpladsproblemet, som en del politikere har troet. Spørgsmålet må altid være om anstrengelserne står mål med resultatet. Kommunerne bør man tænke sig om en ekstra gang, inden de kaster sig over sociale klausuler, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri fraråder brugen af sociale klausuler, fordi de er bureaukratiske og gør det svært for virksomheden at planlægge arbejdet. F.eks. stilles der krav om dokumentation for, at der bruges lærlinge på konkrete arbejdsopgaver – det er altså ikke nok, at virksomheden uddanner lærlinge. Derfor anbefaler Dansk Byggeri, at kommunerne i stedet indgår partnerskabsaftaler, hvor kommunen, erhvervsskolerne og Dansk Byggeri samarbejder om af frivillighedens vej at finde praktikpladser til flere unge.
Fortsættes ...
- I næste uge underskriver vi endnu en partnerskabsaftale, denne gang er det med Randers Kommune, så er vi oppe på at have indgået partnerskabsaftaler med 14 kommuner og to store bygherrer. Det er vores klare opfattelse, at partnerskabsaftalerne stille og roligt vil opnå større effekt end sociale klausuler, siger Louise Pihl.
Rapporten nævner også frivillige ordninger i form af ”opfordringsklausuler” fra statslige bygherrer.
- Det er en god og grundig rapport, og vores ønske er, at politikerne vil læse den omhyggeligt og åbne øjnene for de positive erfaringer, vi har med partnerskabsaftaler i kommunerne. Samtidig håber vi, at staten som bygherre også vil prøve frivillige ordninger af på nogle af de kommende store statslige udbud, siger Louise Pihl.
- mir
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Når toppen skal nåes
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs september 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Lad os gøre det sammen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej