UgensErhverv.dk
Fra hospital til daginstitution

Fra hospital til daginstitution

Tidligere institution under åndsvageforsorgen er blevet omdannet til en 2.000 m2 stor daginstitution, Svaneparken

30-11-2012

Svaneparken er blevet ombygget til en moderne daginstitution, hvor specialdesignede inventarelementer skaber et farverigt og fantasifuldt legelandskab. Svaneparken blev opført i 1920 som tuberkulose hospital og husede indtil 1980’erne åndsvageforsorgens institution i Ebberødgård i Birkerød. Efter en gennemgribende renovering og ombygning er det gamle hospital blevet omdannet til en 2.000 m2 stor daginstitution med fem selvstændige daginstitutioner.

Med tanke på børnene

Udvendigt er bygningen totalrenoveret med respekt for stedets historie, mens de indre rum er nytænkt for at skabe oplevelsesrige rammer for institutionernes 250 børn og et stærkt fællesskab på tværs af de fem institutioner. I hjertet af bygningen rejser sig et dobbelthøjt fællesrum, der via glaspartier i varierende størrelser og former skaber visuel kontakt mellem institutionerne og giver børnene mulighed for at lege og danne venskaber på tværs af institutionerne.
Alt inventaret er specialdesignet med udgangspunkt i børnenes behov og bygningens struktur. Med inventaret udfordres den traditionelle tilgang til design af daginstitutioner, da inventaret snarere end møbler fremstår som varierende rumelementer, der smelter sammen med bygningen og skaber et farverigt legelandskab af nicher, plateauer, huler og teater- og rutsjemøbler, hvor kun børnenes fantasi sætter grænserne.

- kj

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej