Uden for Aarhus har NCC Construction rundet 300 dage uden arbejdsulykker på opførelsen af Ateas nye domicil
26-11-2012
Smiley-ordninger er som regel noget, man forbinder med restauranter og andre steder, der har med fødevarer at gøre. Men på en byggeplads i Skejby ved Aarhus, hvor NCC Construction opfører et energibesparende kontorbyggeri for it-virksomheden Atea, har man siden august givet daglige smiley’er til alle pladsens forskellige fagentreprenører.
De daglige grønne, gule og røde smiley’er til pladsens sjak skaber et positivt konkurrenceelement mellem folkene og er med til at sætte fokus på, at sikkerhedsreglerne overholdes. Det har været medvirkende til, at pladsen forleden kunne fejre 300 dage uden arbejdsulykker, hvilket blev fejret med besøg af ”pølsedrengene”, der tændte op i grillen for de knap 80 håndværkere.
Månedens sikkerhedsmand belønnes
Oven i initiativet med smiley-ordningen kører byggepladsen i Skejby med deres egen månedlige kåring af pladsens bedste sikkerhedsforbillede. Det er endnu en metode til at inddrage ikke kun NCC’s egne folk men også de øvrige firmaer på pladsen.
Således kunne byggeledelsen i august belønne el-installatør Morten Nielsen fra Knud Knudsen A/S, der udelukkende havde grønne smiley’er og havde bidraget til sikkerheden på pladsen ved blandt andet at være på forkant og gøre opmærksom på flere potentielt farlige arbejdssituationer og bidraget med løsningsforslag dertil.
Manglende sikkerhed gav røde smiley’er
Men det er ikke kun den gode indsats, der bliver bemærket. Entrepriseleder Rune Danielsen har også måtte sætte røde smiley’er på tavlen.
- Der var fx et tømrersjak, som havde fjernet et værn for at kunne montere vinduer. Bagefter var de gået til pause uden at genopsætte de nødvendige værn. Den opførsel gav de tre tømrere røde smiley’er, for det var naturligvis ikke i orden, forklarer Rune Danielsen.
NCC sætter fokus på sikkerheden i hele virksomheden
I snart et år har NCC Construction arbejdet intenst med sikkerhedsarbejdet i virksomheden og blandt andet indført tre leveregler: 1) Tag vare på hinanden, 2) Tænk fremad og 3) Sig fra. Derudover arbejder alle NCC’s byggepladser med selvvalgte initiativer for at højne sikkerheden, som fx smiley-ordningen i Skejby. Igennem året har mange af byggepladserne derfor kunnet markere 100, 200, 300 eller 365 dage uden arbejdsulykker.
-jhn
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Når toppen skal nåes
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Lad os gøre det sammen
Tysk kvalitets siden 1860!
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej