Håndværksrådet støtter op om initiativet med erhvervsobligationer men peger på det store behov for finansieringskilder på den korte bane.
23-11-2012
Selvom erhvervs- og vækstministeren nu klart signalerer, at der skal sættes et arbejde i gang med at få skabt et marked for erhvervsobligationer, er der i den grad brug for alternative finansieringsordninger, som virker her og nu. Det siger Håndværksrådet i en kommentar til ministeriets nye rapport om erhvervsobligationer.
- Mange små og mellemstore virksomheder har stadig meget vanskeligt ved at få finansieret nye investeringsprojekter i banken. Derfor skal der skrues op for de alternative ordninger, siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet.
Nye job kræver ny finansiering
Håndværksrådet har længe peget på, at krisen har forværret SMV’ernes muligheder for at finde finansiering. Finansiering er livsnødvendig, hvis virksomhederne skal udvikle nye ydelser og produkter, skabe nye job og praktikpladser og forblive konkurrencedygtige. Derfor ser Håndværksrådet meget frem til, at et marked for erhvervsobligationer opbygges i Danmark og dermed skaber en alternativ finansieringskilde for SMV’erne.
Statsgarantier skal sikre opstarten
Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen har netop modtaget en række anbefalinger fra ’Udvalget om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder’.
Håndværksrådet er den eneste rene SMV-organisation, der har deltaget i udvalgsarbejdet, og Jacob Thiel har bl.a. peget på, at statsgarantier kan være en nødvendighed for at løbe den nye finansieringskilde i gang.
- Det er klart, at vi fuldtonet støtter etableringen af en ny finansieringskilde. Det vil alt andet lige give bankerne mere rum til at yde traditionel bankfinansiering til ikke mindst små og mellemstore virksomheder, siger cheføkonom Jacob Thiel, der mener, at man skal bruge alle de værktøjer, man har til rådighed for at skabe et erhvervsobligationsmarked.
- Det kritiske er især opstartsfasen, og statsgarantier kan blive nødvendigt i den første svære periode, siger han.
- jhn
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Dansk importør af Bobcat
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej