Ingen tvivl om, at skuffelsen er stor i byggeriet over regeringens brutale stop for mere end 5.000 overvejende grønne job hos de danske boligejere
20-11-2012
Dansk Byggeri fulgte med anerkendelse Venstres og de konservatives indsats for at bevare de mere end 5.000 job, som forholdsvis forsigtige beregninger anslår, at BoligJob-ordningen har skabt.
Det skete, da partierne satte BoligJob-ordningen på dagsordenen i Folketinget i håb om at bevare ordningen, som regeringen og Enhedslisten har valgt at sløjfe fra nytår. Men igen valgte regeringen og Enhedslisten ikke at støtte den succesrige ordning.
- Vi må selvfølgelig bare konstatere, at den sunde fornuft havde trange vilkår mod en regering, der nægter at videreføre en ordning, der har vist sig at være både populær og effektiv i forhold til at skabe aktivitet og forbedringer af danskernes boliger, siger erhvervspolitisk konsulent Michael Riff Alexandersen, Dansk Byggeri.
I Dansk Byggeri er der stor irritation over Finansministeriets helt skæve beregninger, som alle andre – inklusive vismændene - har tilbagevist.
Fortsættes ...
- Det er synd for de mange virksomheder og ansatte, der nu mister arbejde, at regeringen læner sig op af Finansministeriets besynderlige beregninger, hvor de når frem til en beskæftigelseseffekt på 1.200 fuldtidsansatte. Senest har vismændene tillagt BoligJob-ordningen en positiv beskæftigelseseffekt på godt 6.000 fuldtidsansatte – altså mere end Dansk Byggeris vurdering.
Regeringen henviste under debatten i Folketinget til andre initiativer, de selv har søsat, efter de er kommet til magten.
- Men det er uforståeligt, at regeringen nu sætter sin lid til tiltag, man ikke kender effekten af. I den situation vi står i, var der nemme point at høste ved at satse på BoligJob-ordningen, der allerede har vist sin værdi i forhold til at skabe de arbejdspladser og lærepladser, som Danmark har hårdt brug for.
- mir
Tysk kvalitets siden 1860!
Dansk importør af Bobcat
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs september 2026 udgaven her
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Online leasing af varebiler med ét klik.
Når toppen skal nåes
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej