UgensErhverv.dk
Og vinderen af årets CSR-pris er...Grøn Erhvervsvækst har til formål at skabe 300 nye

Og vinderen af årets CSR-pris er...

Grøn Erhvervsvækst! Det offentlige-private partnerselskab vandt CRS-prisen i kategorien Public Private Partnership

16-11-2012

Onsdag den 14. november vandt Grøn Erhvervsvækst, som tæller Middelfart, Kolding og Odense kommuner, samt en række private virksomheder i energirenoveringsbranchen, CRS-prisen i kategorien Public Private Partnership. Prisen blev overrakt ved et storslået award show på Alsion i Sønderborg, hvor den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton var hovedtaler.
Prisen anerkender partnerskabets resultat om jobskabelse i en krisetid. Formålet med Grøn Erhvervsvækst er at skabe 300 nye job inden for byggebranchen ved at fremme udbredelsen af energieffektivt byggeri og renovering gennem øget efterspørgsel og udbud.

Stor tilfredshed

- Grøn Erhvervsvækst er et innovativt projekt, der har ambitiøse mål om at skabe grøn vækst bl.a. gennem flere grønne job. Projektet et klasse-eksempel på, hvordan vi i det offentlige kan gå foran og i samarbejde med lokale virksomheder kan udvise social ansvarlighed og samtidigt skabe en positiv udvikling for erhvervslivet, boligejernes indeklima og pengepung og for miljøet, udtaler Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøm (S) og deler glæder med borgmester i Kolding Jørn Pedersen (V).

- Med Grøn Erhvervsvækst har vi vist, at det offentlige og private kan arbejde sammen om, at skabe lokale arbejdspladser og det er flot, at vi har nået 120 jobs i en tid, hvor mange afskediger. Jeg håber, vi kan inspirere andre og udbrede samarbejds-modellen, siger han.

I Odense Kommune, som netop har kørt en energihåndværkeruddannelse, er man også glade for udmærkelsen.

- Grøn Erhvervsvækst har formået at kombinere uddannelse af lokale håndværkere med jobskabelse og projektet viser, at det betaler sig at satse på uddannelse i energirådgivning og energirenovering, som boligejerne efterspørger, mener rådmand i Odense Steen Møller (C).

ForsætterJuryens begrundelse for valget

- Grøn Erhvervsvækst er et bredt partnerskab, der er konkret forankret og skaber resultater. Det har god forankring blandt mange offentligt og private partnere.
Innovativt scorer det højt ved at kombinere jobskabelse og grøn vækst, samtidig med at det løfter tunge samfundsmæssige problemstillinger.
Projektet formidler og synliggør innovative, energieffektive løsninger samt måler effekter, der dokumenterer værdiskabelse og samfundsansvar.

Om CSR-prisen

CSR står for Coorporate Social Responsibility og handler om, at virksomheder skal tage et socialt ansvar. Prisen uddeles af Region Syddanmark og gives til et offentlig-privat-samarbejde mellem en offentlig og en privat aktør. Samarbejdet skal have et ambitiøst mål til efterfølgelse for andre. Det kan være indenfor rammerne af infrastruktur, velfærd, sundhed, udviklingsprojekter eller klimaløsninger.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej