UgensErhverv.dk

At arbejde på polsk

Der gik ni dage inden politiet i Ringsted greb ind og standsede illegalt arbejde.

10-07-2005

De fleste kender udtrykket "at leve på polsk", der jo simpelthen betyder, at man lever i et papirløst ægteskab.
Det er ikke ualmindeligt.
Derimod er det et relativ nyt udtryk at "arbejde på polsk".
Flere og flere arbejder på polsk. Det indebærer papirløse aftaler, hvor bygherren slipper billigt og fagforeningen ikke er indblandet, ligesom man ikke beskæftiger sig med moms og skat.
Derfor ser man også flere og flere steder rundt om i Danmark, at fagforeningen lufter de røde faner i protest.
For nylig skete det foran et hus i i Næstved, som seks polske arbejdere var i gang med at renovere. Men blokaden kom for sent, arbejdet var stoppet. Fem af de seks polakker var kendt ulovlige af Udlændingestyrelsen og modtog bøder af Næstved Politi for at arbejde ulovligt i Danmark.
Ellers klager fagforeningerne over, at politiet er for sløve, når der anmeldes illegalt arbejde.
3F Midtsjælland anmeldte i forrige uge fem polakker for ulovligt arbejde. Men der gik ni dage inden politiet i Ringsted greb ind og standsede arbejdet, og da de endelig greb ind, slap de polske mænd med en advarsel
Polakkerne påstod, at de var momsregistrerede som enkeltmandsfirmaer i Danmark, men ToldSkat konstaterede hurtigt, at det ikke var rigtigt.
I fagforeningens øjne ligner politiets sløve håndtering af sagen ligegyldighed:
"Det tager højst et kvarters politiarbejde inklusive et opkald til ToldSkat at undersøge om folk arbejder ulovligt i Danmark. På den baggrund er politiets indsats alt for ringe. Ikke mindst taget i betragtning af at justitsministeren og de øverste politimyndigheder officielt betragter illegalt arbejde som et alvorligt og højt prioriteret indsatsområde", siger faglig sekretær i 3F Midtsjælland Vagner Frederiksen til Nyhedsbrevet 3F.
Politiet afviser kritikken med, at man er nødt til at prioritere opgaverne.

-Hag

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej