Sauerburger lancerer helt nye teleskoplæssere til det danske marked
13-11-2012
I sit hjemland, Tyskland, er Sauerburger kendt for sin gode kvalitet inden for minilæssere, fræsere og andre jordbearbejdende maskiner.
- Derfor er vi dansk importør af mærket, fortæller Peter Daugbjerg, indehaver af Daugbjerg Maskiner med adresse i Viborg.
Nyheden Scopic
Et helt nyt produkt er Sauerburger FX Scopic 5620 teleskoplæssere.
De er både kraftige og kompakte med god løftekraft. Samtidig er de bygget i tysk kvalitet. Men de er ikke alene meget kompakte og kraftige. Frem for konkurrenterne har de også nogle indlysende fordele nemlig, at de udover teleskoparmen som standard også er udstyret med tre-punktsophæng i bag og kraftudtag til pto-drevne maskiner.
- De kan altså anvendes til en række opgaver, som andre teleskoplæssere slet ikke er konstrueret til, konstaterer Peter Daugbjerg.
Tre måder at styre på
Det hjælper ikke meget med en kompakt teleskoplæsser, hvis den ikke kan dreje rundt om sig selv, så de kan kom ind selv ved meget snæver plads.
Sauerburger FXScopic har derfor som standard fir-hjuls-, to-hjuls- og krabbestyring.
Teleskoparmen er monteret i kørselsretningens højre side, og den har en rækkevidde til fæste for redskabet på knapt tre meter. Herude kan den løfte op til 1,4 ton i hele sit arbejdsområde. Den maksimale løftehøjde er 5,6 meter.
I området 1,8-2,4 meter løfter den 1,7 ton, og det maksimale løft er 2,0 ton.
Lille bredde og kraftig motor
I forhold til konkurrenterne har Sauerburger FXScopic en lille totalbredde på kun 1,55 m med dækmonteringen 15/55 R17. Dermed er den ifølge virksomheden smallere end de førende konkurrenter.
Motoren kommer fra Perkins, er 4-cylindret og har en maksimal ydelse på 61 hestekræfter (44,7 kW).
Fremdriften er hydrostatisk, og tophastigheden er 20 km/t. Egenvægten er 3.750 kg, og højden op til førerhusets tag er 1,97 m med de angivne dæk.
- jhn
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning og Miljøsanering
Vinduer, døre, trapper og kviste
Dansk importør af Bobcat
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej