UgensErhverv.dk
Vejle bygger for over ti milliarder kronerI august var der rejsegilde på et af Vejles projek

Vejle bygger for over ti milliarder kroner

Byggekranerne har travlt i Vejle, hvor der arbejdes på 46 store byggeprojekter til en pris af mere end ti milliarder kroner

12-11-2012

Der er byggekraner overalt i Vejle – ikke mindst på Lystbådehavnen, hvor et helt nyt byområde skyder op med både boliger, erhverv og rekreative områder. Der bliver handlet masser af privat jord både til boliger og erhverv. Senest har BBC Autoauktion lejet en 90.000 kvm. stor grund ved EXXIT 59, hvor de vil bygge Europas mest moderne auktionscenter.

- Det afgørende for væksten i Vejle Kommune er ikke, hvor meget jord kommunen sælger. Det afgørende er, hvor meget nyt byggeri, der bliver skabt. Og i disse år investeres for over 10 mia. kr. i nye bygge- og anlægsprojekter i Vejle Kommune. Heraf udgør de eksterne investeringer over 95 %, fortæller borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

10.000 nye tilflyttere
Vejle Kommunes 2020 mål siger 10.000 flere tilflyttere, 5.000 flere jobs, 2.000 flere studerende og 500 flere iværksættere.

- Vi er meget begejstrede for de store private investeringer i kommunen. Erhvervsinvesteringer giver flere arbejdspladser, og de mange nye boligbyggerier vil forhåbentlig tiltrække endnu flere tilflyttere og dermed øge skatteindtægterne, understreger Arne Sigtenbjerggaard.

Hurtig adgang til motorveje
Udover BBC Bilauktion er der mange andre byggeprojekter i 7100Nord med tæt adgang til E45, der lige nu udvides til 6 spor, og den nye motorvej til Herning. F.eks. får Bredal Maskinfabrik nyt erhvervsdomicil i området, PwC samler alle deres folk i Trekantområdet i 7100Nord og Sindby er flyttet ind i nyt byggeri. MT Højgaard har købt16 ha til erhvervsudvikling.

Og så er der det nye Green Tech House, der i samarbejde med vidensinstitutioner beskæftiger sig med energi, miljø og ren teknologi. I Give opfører Ikast Beton Fabrik en ny fabrik, og I Jelling er Proteinfabrikken European Protein i gang med at bygge et demonstrationsanlæg.



Aktiv erhvervshavn

En af de helt store investeringer er området omkring Lystbådehavnen. Her bygges lige nu en helt ny bydel med boliger og erhverv, ny lystbådehavn, klubø og flydende kajakklub. Både PensionDanmark og Østerbo er meget langt med deres byggerier.

Samtidig udbygges Driftshavnen, og også her er der hektisk byggeaktivitet hos virksomhederne.
Endelig er Sydkajen udbygget for 80 mio. kr., Havnemøllerne udvider med nyt pakkeri, og Jørgen & Utoft opfører ny stålhal.

Af andre store investeringer i Vejle Kommune kan nævnes nyt sundhedshus til 270 mio. kr., parkeringshus, haller, udvidelser af uddannelsesinstitutioner, nyt center for designdrevet innovation, ny kræftrådgivning og store boligbyggerier som De fem søstre, Juulsbjergparken, Mølholm Have m.fl.

- jhn



Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej