BAT hilser det særdeles velkomment, at der nu sker en styrkelse af RUT
09-11-2012
Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) hilser det særdeles velkomment, at der nu sker en styrkelse af RUT, således at de udstationerende virksomheder skal give flere og mere detaljerede oplysninger. Og at disse oplysninger, eksempelvis om opgavens start og slutdato, kan tilgå fagforbundene, således at man bedre kan tilrettelægge det opsøgende faglige arbejde.
Desuden vil myndighedernes mulighed for kontrol af, om de udstationerende virksomheder reelt eksisterer i hjemlandet, og om de i det hele taget må udstationere, blive forbedret. I forlængelse heraf tilføres Skat ekstra penge med det formål at kontrollere udstationerende virksomheders skatte- og momsforhold.
- Indførelsen af Arbejdstilsynets mulighed for at udstede administrative bøder for RUT overtrædelser vil give meget hurtigere sanktioner, og desuden vil sagerne afgøres hurtigere. Det vil have en stor præventiv effekt, lyder det fra BAT
Fortsættes ...
Et vigtigt element i aftalen er indførelsen af arbejdsklausuler i alle statslige bygge- og anlægskontrakter uanset beløbsstørrelse. Dette vil også gælde for alle statslige selskaber. Kommunerne og regeringen skal forhandle dette emne ved de kommende budgetforhandlinger for kommunerne, og BAT forventer, at der komme til at gælde samme regler som for staten.
ID-kort for bygge- og anlægsarbejdere skal undersøges af Beskæftigelsesministeriet sammen med parterne i branchen.
- Det er positivt, at ID-kort er i spil som en imødegåelse af social dumping. Allerede i 2006 pegede alle byggeriets organisationer i fællesskab på, at et ID-kort ville være et godt middel til at imødegå ulykker, men den tidligere regering var ikke enig heri. Nu må vi grave de gamle forslag op og give dem nye formuleringer, således at de kan gennemføres. Det burde være en forholdsvis let sag under den kommende handlingsplan for færre ulykker i byggeriet.
Det er ikke en del af aftalen at videreføre de midler (2 x 65 mio. kr.), der afsattes i Finansloven for 2012 og 2013. BAT mener, at det derfor må sikres i dette års Finanslovsaftale, at den ekstra kontrolindsats fra Arbejdstilsynet, Skat og Politiet videreføres udover denne 2-års periode.
- mir
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning og Miljøsanering
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej