UgensErhverv.dk
Ovenlysvindue vinder designprisPris for intelligent og brugervenlig styring, der

Ovenlysvindue vinder designpris

Det nye fjernbetjente ovenlysvindue fra Velux har vundet Ingeniørens Produktpris for bedre lysindfald og sit positive bidrag til boligens energiregnskab

08-11-2012

Den nye generation af fjernbetjente ovenlysvinduer fra Velux Gruppen er ved uddelingen af Ingeniørens Produktpris 2012 blevet tildelt designprisen, blandt andet fordi Velux Integra ovenlysvindue giver et større lysindfald og også bidrager positivt til boligens energiregnskab.

I udviklingsprocessen har der været lagt vægt på at optimere både designet, teknologien og brugervenligheden i den samlede løsning, hvilket også afspejler sig i dommerkomiteens udtalelse:

- Velux Integra vinder designprisen, fordi det er en nænsom og samtidig nutidig opdatering af det kendte Velux produkt GGL ovenlysvindue. (…) Vinduet er blevet intelligent med bl.a. indbygget regnsensor og en række klimaoptimeringer, der nu gør ovenlysvinduet til mere end et lysindfald, det bliver også en aktiv part i boligens energiregnskab og giver husets beboere en aktiv medspiller i automatisk og styret luftcirkulation, hedder det.


Glæde hos Velux
Anerkendelsen vækker glæde hos Velux Danmark:

- Vi begyndte året med at introducere vores nye generation af ovenlysvinduer, og nu kan vi slutte året af med at modtage en flot pris for produktets intelligente design. Det er et skulderklap til de mange involverede parter, og derudover sender designprisen også et vigtigt signal om, at selv på velkendte produkter som vores ovenlysvinduer står udviklingen bestemt ikke stille, siger Jesper Salskov Jensen, direktør for Velux Danmark A/S.



optimalt energiregnskab
Velux Integra består af et elektrisk ovenlysvindue og en kontrolenhed, der bruges til at betjene vinduet og en tilhørende solafskærmning med. Kontrolenheden er udstyret med forudindstillede vejrdata, hvilket gør det muligt at styre vinduet automatisk i forhold til vejret og dermed optimere boligens energiforbrug og indeklima. I hverdagen betyder det, at man via kontrolenheden automatisk kan optimere varmeindtaget og isoleringsevnen i fyringssæsonen og omvendt minimere varmeindtaget og undgå overophedning om sommeren. Hvilket dommerkomiteen også har vægtet:

- Det er glædeligt, at dommerkomiteen lægger vægt på, hvordan Velux Integra bidrager til boligens energiregnskab og forbedring af indeklimaet og herunder også den naturlige ventilation, da det har været hjørnestene for os i forbindelse med tilblivelsen af den nye ovenlysgeneration, tilføjer Jesper Salskov Jensen.

- jhn

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej