Det samlede indtryk efter dagens kontrolaktion på landets byggepladser er, at hovedparten af virksomhederne retter sig efter Arbejdstilsynets reaktioner og får bragt orden i sikkerheden.
07-11-2012
Arbejdstilsynet har i dag fulgt op på vores aktionsdag den 24. oktober, hvor vi afgav 139 strakspåbud og forbud om alvorlige brud på sikkerheden på 88 byggepladser. Ved 122 af strakspåbuddene og forbuddene var forholdene bragt i orden, mens der stadig var alvorlige problemer 2 steder. I 15 tilfælde var arbejdet afsluttet i mellemtiden.
- Det er rigtigt positivt, når vi kan se, at de fleste virksomheder har rettet ind til højre og - gjort, hvad vi bad dem om på vores sidste besøg. Dels har vi fået ryddet nogle farer og risici af vejen, dels har vi set, at de forskellige aktører på byggepladserne gerne vil forbedre deres arbejdsmiljø, siger tilsynschef i Arbejdstilsynet Lene Teilberg.
Burde selv sætte fokus på arbejdsmiljøet
Lene Teilberg er også tilfreds med, at byggepladserne selv tager affære, når de får besked på, hvor det halter.
– Men det ville selvfølgelig være endnu bedre, hvis flere virksomheder uden vores indblanding satte fokus på det sunde og sikre arbejdsmiljø i deres daglige arbejde.
Nye problemer
Desværre har Arbejdstilsynet også oplevet, at der er opstået nye problemer siden vores sidste besøg. Vi måtte fx stoppe en facaderenovering, fordi arbejdet blev udført af en mand, som stod i ca. fire meters højde på en løs finerplade, der lå mellem en opstillet lift og en tagplade på huset.
- Vi kan jo håbe, at vores tilbagevendende aktioner og efterfølgende kontrolaktioner har den effekt, at flere virksomheder ser de fordele og gevinster, der er for både arbejdsgivere og ansatte ved at have styr på arbejdsmiljøet. Men vi er ikke blinde for, at der løbende opstår nye arbejdsmiljøproblemer, og at der derfor til stadighed vil være behov for både aktioner og løbende tilsyn med byggebranchen, siger Lene Teilberg.
-jhn
Fakta: Arbejdsulykker 2011 i byggebranchen
Anmeldte alvorlige arbejdsulykker* inden for byggebranchen : 635
Anmeldte alvorlige arbejdsulykker inden for byggebranchen pr. 10.000 beskæftigede: 42
Anmeldte alvorlige arbejdsulykker i alle brancher pr. 10.000 beskæftigede: 20
*Med alvorlige arbejdsulykker menes ulykker, der har medført amputationer, knoglebrud og flere skader.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Online leasing af varebiler med ét klik.
Lad os gøre det sammen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs september 2026 udgaven her
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej