WITRAZ og Entasis har sammen vundet arkitektkonkurrencen om Danmarks største plejecenter, Sølund, der skal opføres på Nørrebro i København.
06-11-2012
WITRAZ og Entasis har sammen vundet arkitektkonkurrencen om Danmarks største plejecenter, Sølund, der skal opføres på Nørrebro i København. Et nyt bæredygtigt fyrtårnsprojekt med fokus på hjemlighed, integration i bydelen og kontinuitet i livet skal bygges på kanten af Sortedamssøen tæt på Fredens Bro.
- Vi skaber med vinderprojektet et plejecenter, der er en del af Nørrebro, frem for et værk, der arkitektonisk isolerer’, fortæller indehaver af Entasis, Christian Cold.
En del af Nørrebro
Sølunds 400 beboere integreres i det kvarter, de har levet deres liv i. Det sker, ved at plejecentret formes som en karre med gårdhaver. Man bor overskueligt og tæt. Dermed er kontinuitet og hjemlighed sat i højsædet.
- Ideen er, at man ikke bor og arbejder på Sølund uden at være en del af Nørrebro’ forklarer Christian Cold.
Nyttehaver på taget
Byggeriet, som er i arkitektonisk øjenhøjde med Nørrebro og bydelens beboere, frigiver plads til et nyt byrum på Nørrebro. Det bliver et byrum, der som det første store byrum knytter sig til københavnernes elskede tur rundt om Søerne. Byggeriet implementerer state-of-the-art inden for velfærdsteknologi og har en markant bæredygtighedsprofi l. Den rummer alle aspekter lige fra vugge-til-grav-analyse af materialer til et byggeri med mulighed for fælles nyttehaver for områdets beboere på toppen af det nye Sølunds tag.
Per Zwinge, indehaver af WITRAZ, forklarer:
- Når man bygger nye plejeboliger, er man underlagt nogle ganske snævre og veldefinerede rammer i forhold til boligstørrelser, fællesarealer og økonomi. De begrænsninger
i almenboligloven udfordrer vores projekt på en radikal og nytænkende måde, så kommende beboere får mest mulig kvalitet i form at lys, luft og rum for deres huslejekroner.
Erfarne firmaer
Projektet er blevet til i samarbejde mellem arkitektfirmaerne WITRAZ og Entasis, landskabsarkitekterne Bang og Linnet, ingeniørfirmaerne Wissenberg og Wessberg samt et fagligt ekspertpanel. WITRAZ har mange års erfaring med projekter i den almene boligsektor, herunder en række plejeboligbyggerier. De har alle et stærkt element af brugerinddragelse i projektudviklingen. Entasis står aktuelt bag gennemførelsen af plejeboligprojekter i Ballerup og Gentofte og var desuden designer af byudviklingsplanen for Carlsbergområdet.
- jhn
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs september 2026 udgaven her
Lad os gøre det sammen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Dansk importør af Bobcat
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej