Foldedør fra Lacuna holder varmen inde og er et populært valg i lande, hvor der er rigtigt koldt
05-11-2012
Normalt betyder store glasarealer ud mod terrasse og have, at man om vinteren kan mærke kulden et stykke ind i stuen. Det problem undgår man med den dansk designede Lacuna facade-foldedør, der produceres i Langeskov på Fyn, og er en lavenergiløsning af høj kvalitet. Faktisk så god, at den er godkendt til passivhuse.
– Med U-værdier helt ned til 0,6 bruges vores foldedør blandt andet på Færøerne, i Grønland, Skotland, Norge og andre steder, hvor det er rigtig koldt. Den isolerer så effektivt, at det er behageligt at være overalt i inderummet – også få cm fra glasset, fortæller direktør Henrik Brunsø.
Let af betjene også for børn
Foruden at have 3 lag energiglas og dobbelte tætnings-lister er foldedøren helt tæt, fordi den er fremstillet af varmebehandlet lamineret bøg – eller mahogni og eukalyptus, hvis man vælger olieret træ. Det er hårde og formstabile træsorter, der forbliver uændrede sommer og vinter. Derfor binder døren aldrig, men er nem at åbne og lukke.
– Modsat hæve-skydedøre, hvor døren kan veje op mod 200 kilo, får man her en helt almindelig dør eller dobbeltdør ud mod sin terrasse eller altan. Som også børn og ældre let kan betjene, siger Henrik Brunsø og forsætter:
– Hængsler og greb er af syrefast rustfrit stål. Lacuna anvender kun træsorter, der er FSC-certificerede som bevis på bæredygtighed. De er i øvrigt så langtidsholdbare på grund af varmebehandlingen, at der ikke skal males i de første 20-30 år.
Gør indelive til udeliv
Lacuna foldedøren er designet, så den har en åbning på 90% i modsætning til en hæve/skydedørs 45%. Det giver større glæde af terrasse og have.
– Man gør hele terrassen til en del af sin stue eller køkken-alrum. Kan nyde solen, udsigten, sine krukker, blomster og lyden af solsorten. Og gøre sit indekøkken til udekøkken. Det er livskvalitet, som boligejere ønsker sig og gerne vil betale for, siger Henrik Brunsø.
Og når årstiden skifter til vinter kan man ifølge Henrik Brunsø sidde i t-shirt og læse avis i den lune stue, mens børnene leger lige op ad foldedøren, hvor der ligger sne på den anden side af glasset. Det smelter ikke, fordi isoleringen er så effektiv.
- jhn
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Dansk importør af Bobcat
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Læs september 2026 udgaven her
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej