UgensErhverv.dk

Fra BI til Danske Ark

Branchedirektør Christian Lerche ny direktør i Danske Arkitektvirksomheder

30-06-2005

Branchedirektør Christian Lerche ny direktør i Danske Arkitektvirksomheder

Branchedirektør Christian Lerche, Byggematerialeindustrien – BI under Dansk Industri, skifter snart til Danske Arkitektvirksomheder – Danske Ark, hvor han tiltræder som ny direktør 1. september efter Keld Møller, der har siddet på posten i godt 18 år.

41-årige Christian Lerche, der er cand.merc., har været branchedirektør for BI i syv år, efter at han tidligere bl.a. har været ansat som bygge- og anlægsattaché i Berlin og som chefkonsulent i Håndværksrådet.

- I denne verden er der ikke rigtig mange gode og interessante job, så det er da med at holde øjnene åbne, når der viser sig et sådant job ledigt. Jeg ser her en virkelig attraktiv mulighed i et job med spændende nye udfordringer. Jeg har haft en vældig god tid og været glad for jobbet i BI, men nu har jeg trods alt siddet her i syv år, og direktørjobbet i Danske Ark er et ønskejob samtidig med, at Byggematerialeindustrien måske også har brug for nye kræfter og måder at anskue tingene på, siger Christian Lerche.

- Det er da en helt anderledes boldgade, jeg begiver mig over i – fra byggematerialeproducenter præget af Aktieselskaber, hvor direktøren ikke nødvendigvis er ejer af virksomheden, til en verden, hvor viden er det væsentligste aktiv, og hvor der er selvejerkultur og mange mindre virksomheder, hvor direktøren ofte selv er ejer af virksomheden.

- Jeg har særdeles stor lyst til at prøve kræfter med de udfordringer, som de private rådgivende arkitektvirksomheder står overfor, og jeg kan til sin tid tegne nogle scenarier op for, hvordan vi bedst går udfordringerne i møde. I dag er Danske Ark måske ikke så kendt udenfor sin ’egen’ verden, og det er da et af de områder, hvor jeg har kompetence til at få skabt øget opmærksomhed og fokus på de forhold, der vedrører danske arkitektvirksomheder. Men nu er det jo først ved udgangen af august, jeg forlader BI, så det er først fra 1. september, jeg lægger alle kræfter i det nye job, fortæller Christian Lerche.

600 medlemsvirksomheder

Navnet Danske Arkitektvirksomheder – Danske Ark har kun eksisteret siden årsskiftet, da foreningen før da hed Praktiserende Arkitekters Råd.

Danske Ark, der er foreningen af private rådgivende arkitektvirksomheder, har næsten 600 medlemsvirksomheder, som beskæftiger omkring 4000 arkitekter og bygningskonstruktører samt øvrigt teknisk og administrativt personale.

Virksomhederne spænder størrelsesmæssigt fra en del enkeltmandsvirksomheder uden ansatte til landets største arkitektvirksomheder, som hver har op til omkring 200 ansatte i ind- og udland.

Foreningens formål er at varetage de rådgivende arkitektvirksomheders erhvervsmæssige forhold og styrke virksomhedernes position, kvalitative niveau og professionalisme som bygherrernes uvildige rådgivere.

Danske Ark forhandler hovedaftaler, overenskomster samt løn- og ansættelsesvilkår med faglige organisationer, ligesom foreningen forhandler bl.a. med offentlige myndigheder om skatteforhold, priser og avancelovgivning samt byggesagsbehandling, kvalitetssikring og øvrige vilkår for medlemsvirksomhedernes erhvervsudøvelse.
Danske Ark har domicil i Arkitekternes Hus i København.
-jhan

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bøder for ulovlig omgang med byggeaffald stiger 300 procent

Bøder for ulovlig omgang med byggeaffald stiger 300 procent

Der indføres højere straffe for blandt andet ulovlig flytning og anvendelse af forurenet jord. Det gælder også at jorden eller affaldet er afleveret andre steder, end hvor det er anmeldt til kommunen

Hård konkurrence kostede indtjening hos HPH Totalbyg

Hård konkurrence kostede indtjening hos HPH Totalbyg

HPH Totalbyg havde set frem til et nettoresultat på 12-18 millioner kroner, men måtte nøjes med 4,9 millioner kroner

- Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke ved alt

- Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke ved alt

LEDERPROFIL: Fem essentielle spørgsmål til en leder i byggebranchen – denne gang til Jesper Kristian Jacobsen, administrerende koncerndirektør i Aarsleff-koncernen, Danmarks største entreprenørvirksomhed

Afgørende gennembrud i kampen mod arbejdskriminalitet

Afgørende gennembrud i kampen mod arbejdskriminalitet

Danske Byggefag er godt tilfreds med politiforliget og den dermed stærkere kamp mod organiseret arbejdskriminalitet