På mødet i Det Økonomiske Råd fremhævede Dansk Byggeri den meget positive vurdering, som vismændene tillægger BoligJob-ordningen i forhold til beskæftigelse
02-11-2012
Dansk Byggeri kvitterede på Det Økonomiske Råds møde formandsskabet for at levere en række gode analyser af dansk økonomi, som desværre også tegner et foruroligende billede af dansk økonomi.
- Der er mange store økonomiske udfordringer, som det vil tage flere år at løse. Og ikke mindst byggebranchen er hårdt ramt af stilstanden i økonomien. Vi ser på linje med formandsskabet et behov for fortsat at nedjustere på baggrund af den negative udvikling i boliginvesteringerne fra 2011 til 2012, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri.
På den baggrund mener Dansk Byggeri, at der i den nuværende konjunktursituation er god grund til at stimulere byggeaktiviteten. BoligJob-ordningen er et velegnet middel, og Dansk Byggeri vurderer, at BoligJob-ordningen fremkalder ekstra boliginvesteringer på 3,3 mia. kr. i 2012.
- Det svarer til ca. 5.000 fuldtidsansatte i et helt år ifølge Dansk Byggeris beregninger – og formandskabet er ifølge vores beregninger oppe på godt 6.000. Vi må derfor søge en forklaring på, at både Dansk Byggeri og formandskabet vurderer aktivitetseffekten betydeligt højere end Finansministeriet, som har vurderet nettoeffekten til ca. 1.200 fuldtidsstillinger på helårsbasis. Det kunne være interessant at få klarlagt forskellene i forudsæt¬ningerne bag Finansministeriets skøn og formandskabets skøn, siger Lars Storr-Hansen.
Fortsættes ...
Dansk Byggeri gjorde det også klart, at regeringens kickstart er velbegrundet – ikke bare af hensyn til behovet for vækst i dansk økonomi, men også i forhold til at fastholde kompetencerne i bygge- og anlægsbranchen.
- Mange har utålmodigt kikket efter virkningerne af kickstarten, og derfor er der grund til at erindre om, at det varer adskillige måneder, fra de politi¬ske aftaler bliver indgået på Christiansborg, til byggekranerne kommer i arbejde. Alene beslutningsprocessen i forhold til det enkelte projekt tager lang tid. Derefter skal projektet tegnes, projekteres og udbydes, og så skal der afholdes licitation, inden bygherren kan skrive kontrakt med de udførende byggevirksomheder. Vi må kunne forvente, at kickstarten især vil blive synlig hos arkitekterne og de rådgivende ingeniører i 2012 og hos byggebranchen i 2013, forklarer Lars Storr-Hansen.
Han gav på mødet udtryk for uenighed med formandsskabet i forhold til vismændenes anbefaling af en reformpause.
- Vi er bekymrede over, at formandskabet endnu engang når frem til, at der ikke er noget akut behov for yderligere reformer. Her er vi direkte uenige. Regeringen har kun nået en mindre del af, hvad den har sat sig for, og det vil være rettidig omhu, at regeringen forbereder sig på tiden efter 2020, hvor der er udsigt til mange år med budgetunderskud, slutter Lars Storr-Hansen.
- mir
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Online leasing af varebiler med ét klik.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Dansk importør af Bobcat
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej