Den store skandinaviske koncern Moelven tabte 14 millioner i tredje kvartal
26-10-2012
Et udfordrende marked for industritræ samt en svag euro har bidraget til, at Moelven endte med et driftsresultat for tredje kvartal på minus NOK 14 millioner. Moelvens koncernchef mener, at udfordringerne for konkurrencepræget og eksportorienteret industri kan vare et stykke tid.
Koncernchef Hans Rindal konstaterer, at forholdene ændrer sig hurtigt, men efter hans opfattelse vil Moelvens markeder først forbedre sig et godt stykke inde i 2013.
- Vi er imidlertid vant til, at det går op og ned for os. Vores erfaring er, at det gælder om at bevare roen og koncentrere sig om forhold, som vi faktisk kan påvirke, og tilpasse det, som skal tilpasses. Så kommer vi som regel styrket ud af udfordrende perioder, og det vil vi også gøre denne gang, siger Rindal.
Det kommer til at tage lang tid
De udfordringer, Rindal peger på, har visse lighedstræk med dem, som fulgte i kølvandet på finanskrisen i 2008 og 2009, men der er også visse forskelle.
- Dengang kom ændringerne ganske pludseligt og var ganske store, men blev i mange lande mødt med stimulerende tiltag fra myndighedernes side og varede dermed ikke så længe. Denne gang kommer ændringerne ikke helt så pludseligt, bliver måske ikke helt så store, men kommer til gengæld til at vare længere. Det skyldes, at myndighederne allerede har brugt de fleste af de virkemidler, de har til rådighed. I forrige omgang var der tale om en finanskrise. Nu taler vi om en økonomisk krise, som er mere grundlæggende, og derfor tager det længere tid, før bedringen kommer, siger Rindal.
Resultatet for Moelven i tredje kvartal er næsten det samme som for den tilsvarende periode året før. Samlet set har koncernen alligevel tjent NOK 36 millioner mere på driften i årets første ni måneder sammenlignet med den tilsvarende periode i 2011. Driftsresultatet efter årets tre første kvartaler lander dermed på NOK 51 millioner.
Indtægterne faldt
Driftsindtægterne for tredje kvartal faldt noget sammenlignet med året før og landede på NOK 1808 millioner (1957). En del af baggrunden for det svage resultat skyldes en vedvarende lav efterspørgsel efter industritræ internationalt og prispres på volumenvarer som byggetræ. Dette har bidraget til lave markedspriser. Derudover har en svag euro bidraget til svækket lønsomhed for de eksportorienterede savværksenheder.
Rindal siger, at der har været hurtige ændringer både på valutamarkedet og i efterspørgslen inden for bygge- og anlæg i løbet af kvartalet.
- Det mest markante har været en styrkelse af SEK mod EUR, hvilket vi mærker hurtigt på lønsomheden for vores eksport af trævarer fra Sverige til Europa. Dette rammer også mange andre dele af svensk industri. Situationen er den samme for cellulose- og papirindustrien, og det påvirker også os, eftersom vi er store leverandører af råstoffer til denne type industri, forklarer Rindal.
Bedre hjemme
På hjemmemarkederne er situationen bedre for Moelven – særligt i Norge. Udfordringerne her er det generelt høje omkostningsniveau og konkurrencen fra udlandet. Koncernens stærkeste side finder man for tiden i projektdivisionen Byggesystemer, som primært leverer i Sverige og Norge. Denne division har succes med sine industrialiserede koncepter, som viser sig at blive et stadig bedre alternativ til traditionelt byggeri på byggepladser, og som har god konkurrenceevne på markeder med høje omkostninger.
Rindal er fortsat optimist og siger, at Moelvenkoncernen finansielt er rustet til at kunne tåle en udfordrende periode, og at koncernen dermed har grundlaget for at kunne gennemføre de nødvendige driftsmæssige tilpasninger. Han tror næppe, at der vil blive tale om store enkelttiltag, men at det bliver summen af mange små ændringer, der denne gang kommer til at gøre forskellen.
Samlet forventer bestyrelsen, at koncernens driftsresultat for 2012 bliver noget bedre end i 2011.
- jhn
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs september 2026 udgaven her
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Dansk importør af Bobcat
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej