Arrangørerne bag udstillingen Have & Landskab '13 har allerede nu flere tilmeldte udstillere end samme tidspunkt op til rekordåret 2011
26-10-2012
Det var personlig rekord, da fagudstillingen Have & Landskab i 2011 kunne præsentere hele 258 udstillere indenfor alle dele af den grønne branche. Og trods de hårde tider er det udstillingsledelsens ambition at holde det rekordhøje niveau, når udstillingen igen løber af stablen i Slagelse i sidste uge af august.
- Forventningen er helt klart at holde samme antal udstillere og besøgende som sidst. Jeg skal understrege, at vi ikke har været i gang med standsalget særligt længe, men allerede nu ser det bedre ud end i 2011, hvor vi jo satte rekord, siger udstillingsleder Kristian Larsen og fortæller, at særligt maskinhandlerforeningens medlemmer har været hurtige på aftrækkeren i år.
Store forventninger trods krise
Kristian Larsen mener også, at det er realistisk at forvente i omegnen af 9.000 besøgende ligesom i 2011.
- Krisen er stadig aktuel derude, og jeg tror ikke, at der er sket mange ansættelser indenfor de sidste to år, men jeg tror godt, at vi kan holde niveauet fra sidste udstilling. Og først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at antallet af beslutningstager og ledere fra virksomheder og kommuner ikke er faldet, selvom vi gik fra 10.485 besøgende i 2009 til 8.985 i 2011, pointerer Kristian Larsen.
Flere facademeter
Have & Landskab er den grønne branches egen fagudstilling. Den er arrangeret for fagfolk og ejet af væsentlige aktører i branchen: Skov & Landskab repræsenterer forsknings- og udviklingssiden, Danske Anlægsgartnere entreprenørsiden, mens Danske Planteskoler og Maskinleverandørerne repræsenterer leverandørsiden.
Have & Landskab er under konstant udvikling, og derfor har Kristian Larsen nok at se til for tiden. Bl.a. vil udstillingen til næste år kunne tilbyde en stor del af sine udstillere flere facademeter, selv om de køber den præcist samme stand som i 2011. Det drejer sig om udstillingsområderne 'Inventar og belægninger' og hovedstrøget på Jernbjergvej.
- Her gør vi det, at vi omdanner flere af standrækkerne til ”øer” af stande. På den måde vil udstillerne have flere facademeter og kan komme i snak med de besøgende på begge sider af standen, og det er jo den kontakt, som de grundlæggende betaler for,” forklarer Kristian Larsen.
Længere åbningstid
Derudover har Have & Landskab valgt at udvide åbningstiden om torsdagen på udstillingens andendag til kl. 19 i stedet for kl. 16. Det sker for at sikre, at de gæster, som rent faktisk er nødt til at arbejde alle tre dage, også har mulighed for at komme.
Have & Landskab ’13 afholdes igen i år på Jernbjerggården ved Selandia CEU i Slagelse fra den 28. til 30. august 2013.
-jhn
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Når toppen skal nåes
Dansk importør af Bobcat
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej