UgensErhverv.dk

Unge takker nej til skolepraktik

Halvdelen af de unge, der står uden praktikplads, har selv fravalgt at fortsætte deres uddannelse i skolepraktik, viser en ny opgørelse

23-10-2012

Inden for bygge og anlæg står over 2400 elever uden en praktikplads. Over halvdelen af dem har takket nej til en skolepraktikplads og dermed en mulighed for at færdiggøre deres uddannelse.

- Det er skolepraktikkens dårlige ry, størrelsen af skolepraktikydelsen og i nogle tilfælde behovet for at flytte, der får eleverne til at fravælge skolepraktik. Politikere og fagforeninger har en tendens til at give virksomhederne ansvaret for, at de unge står uden praktikplads. Det er rigtigt, at vi i erhvervslivet skal gøre alt, hvad vi kan for at udnytte den praktikpladskapacitet, der er i virksomhederne. Men de unge må også selv tage ansvar, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.

Det er nemlig især de unge mellem 15-19 år, der fravæger skolepraktikken. I denne aldersgruppe har hele 55 procent sagt nej tak til skolepraktik.

Fortsættes ...




- Det er helt uforståeligt, at de unge direkte fravælger en uddannelsesmulighed. De bliver nødt til at se på deres praktikforløb som en uddannelse og ikke et job. Skolepraktikydelsen er i øvrigt højere end SU’en, så den er helt bestemt mulig at leve for, siger Louise Pihl.

Hun mener, at de unge skal se skolepraktikken som et springbræt til at få en praktikplads i en virksomhed.

- Det er ganske få elever, der har alle praktikforløb på skolen. Enten er de ude i en eller flere virksomheder i kortere praktikaftaler på fx et halvt til et helt år, eller også finder de en permanent praktikplads i løbet af skolepraktikken. Desuden er forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem unge, der har været i skolepraktik en del af tiden, og unge, der har været i erhvervspraktik hele tiden, meget lille, siger Louise Pihl.

Hun understreger, at skolepraktik er langt bedre end ingen uddannelse.

- mir

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej