UgensErhverv.dk
Program til beregninger vækker begejstringI-EXPERT giver et visuelt overblik over beregninge

Program til beregninger vækker begejstring

Gratis 3D online-program, der skal gøre ingeniørers hverdag lettere møder stor tilfredshed

17-10-2012

ITW BYG har i de seneste måneder haft en fokusgruppe til at gennemprøve deres 3D online-program, SPIT I-EXPERT, til beregning af betonankre og brugernes tilbagemeldinger har været entydige: Programmet virker fortrinligt, er visuelt i top, og reducerer beregningstiden markant.

Det opfylder alle behov
ITW BYG arbejder bevidst og målrettet med at inddrage deres brugere, og derfor har en lang række danske ingeniører igennem den seneste tid gennemtestet online-programmet SPIT I-EXPERT. Formålet var at indsamle viden fra dem, der sidder med beregningerne til dagligt og få deres mening om programmet. Diplomingeniør Karina Jørgensen er en af de personer, der har været med til at teste programmet, og hun er ikke i tvivl om programmets kunnen:

- Det er et nemt tilgængeligt program, som opfylder, alle de behov vi har, når vi skal foretage disse beregninger. Samtidig giver det mulighed for at optimere beregningerne. Hvor man før sikrede sig ved at tilføje ekstra bolte i konstruktionen, kan man nu blot trykke på optimeringsknappen og spare tid og penge på den måde, siger Karina Jørgensen fra Kærsgaard & Andersen og uddyber

- Der, hvor programmet også skiller sig ud, er på det visuelle plan, da man kan se lastens bevægelsesretninger, samt at billedet er i 3D. Programmet her er yderst interessant for os, og det er helt sikkert noget, vi vil fortsætte at arbejde med.



Program skal lette ingeniørens hverdag
Netop programmet er udviklet for at sikre, at danske entreprenører og ingeniører kan foretage beregningerne af betonankrene hurtigt og sikkert, uden at skulle bruge tid på egne beregninger.

- Formålet med beregningsprogrammet er naturligvis at lette arbejdet for rådgiverne og give dem en lang række fordele, når de skal beregne betonankre. Programmet er intuitivt og enkelt at bruge, og giver vores kunder en mulighed for både at spare tid og visualisere deres fastgørelser samtidig med, at den nødvendige dokumentation kan udskrives på dansk og vedlægges den øvrige byggedokumentation, siger Henrik Stegemann, bygningsingeniør for ITW Byg.
Samtidig er programmet på dansk, og bliver løbende opdateret for at sikre, at programmet konstant fungerer optimalt.

Kan mere end andre programmer
ITW BYG har med SPIT I-EXPERT skabt et program, som giver brugeren mulighed for at udføre beregninger efter de gældende europæiske beregningsmetoder, såsom beregning af klæbeanker, branddimensionering, seismisk beregning inklusiv brand- og jordskælvspåvirkning, samt beregning af armering i henhold til EUROCODE 2.

Programmet som er gratis og frit tilgængeligt, kan benyttes direkte via browseren eller downloades på spit.dk.

- jhn

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej