UgensErhverv.dk

Regulering giver kunstigt tilskud til huslejen

Huslejeregulering giver lejerne kunstigt tilskud på 20.000 kroner pr. bolig

08-10-2012

20.000 kroner. Så meget får en lejer i tilskud fra sin udlejer, hvis han bor i en privat lejebolig, der er underlagt den nuværende huslejeregulering. I alt havde 436.000 lejere i 2010 en samlet gevinst på 8,6 mia. kroner på grund af huslejereguleringen.

Det viser en ny rapport fra Boligøkonomisk Videncenter under Realdania, som har undersøgt huslejereguleringen på det private udlejningsmarked. Rapporten har set nærmere på, hvem der har størst fordel af huslejereguleringen.

- Rapporten viser, at der er en generel ubalance på boligmarkedet. Den viser, at personer i huslejeregulerede lejeboliger betaler 20 procent mindre af deres disponible indkomst i husleje, end andre gør, herunder også lejere i almennyttige byggerier, konstaterer Torben Christensen, direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

Der er dog stor forskel på, hvor den største gevinst ved huslejereguleringen er. Hvis man forestiller sig, at lejerne i de private udlejningsboliger skulle betale den faktiske pris, ville lejeboligerne i gennemsnit skulle koste 54 procent mere. Men ser man på lejeboliger i indre by i København, så betaler lejerne kun det halve af den husleje, de skulle betale, hvis lejeboligerne skulle udlejes på markedsvilkår.

Fortsættes ....
Og faktisk opnår de 21.800 lejere, der bor i de fem procent mest værdifulde private udlejningsboliger, en uforholdsmæssig stor andel af gevinsten ved reguleringen. 21 procent af den samlede gevinst tilfalder nemlig beboerne i disse lejeboliger. De bedst stillede af lejerne i de huslejeregulerede ejendomme får med andre ord i gennemsnit op mod 83.000 kroner i kunstigt tilskud til deres boligforbrug.

Torben Christensen foreslår en mere rimelig fordeling af midlerne, da resultatet af huslejereguleringen på nuværende tidspunkt er en omfordeling af midler til både folk med lav indkomst og folk med meget høj indkomst.

- I praksis betyder rapportens resultater, at en stor gruppe velstillede personer modtager en slags tilskud til deres boligforbrug, selv om de ikke har behov for det. Løsningen må være, at man fjerner eller lemper boligreguleringen betydeligt og i stedet kompenserer personer med lav indkomst via boligydelser, således at fordelene følger personen og ikke lejligheden, siger han

- mir

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej