STB BYG vinder konkurrence om kæmpe daginstitution på Fyn med plads til 254 børn
05-10-2012
I tæt samarbejde med RUM Arkitekter A/S og Ingeniørfirma Oluf Jørgensen A/S har bygge- og entreprenørvirksomheden, STB BYG A/S i Vejle vundet totalentreprisen på opførelsen af Daginstitution Langeskov i Kerteminde Kommune. Den nye institution får plads til 254 børn.
Kerteminde Kommune kalder i sin bedømmelse projektet for usædvanligt gennemtænkt og med en overlegen enkel og funktionel planløsning. Et helstøbt projekt med arkitektonisk vovemod.
2.300 m2 børneland
Den nye daginstitution i Langeskov med en entreprisesum på 30 mio. kr. får plads til 220 børnehavebørn, 24 vuggestuebørn og 10 gæstedagplejebørn på i alt ca. 2.300 m². Byggeriet er udformet som ét sammenhængende bygningsanlæg, der igen er underdelt i en landsby af overskuelige huse, mindre haverum, en central gade og et landsbytorv med køkken og fælles forsamlingslokale. Grundlæggende er byggeriet designet med tanke for den lille institution i den store, så selvom den samlede institution breder sig over mange kvadratmeter, vil børnene og de voksne have oplevelsen af, at de befinder sig i overskuelige rammer med direkte kontakt til et eller flere nære uderum.
Energi og bæredygtighed
De enkelte enheder bygges som klassiske længehuse pegende i forskellige retninger. Tagrygningen tvistes diagonalt, og bevirker at alle enheder opnår individuelle indtryk. Udover et meget spændende og nutidigt arkitektonisk udtryk giver tagkonstruktionen optimale betingelser for at udnytte solenergien. De sydvendte tagflader kan således monteres med solceller, og der er mulighed for at beplante de modstående sider med vegetation. Selve byggeriet er baseret på et materialevalg med gode miljømæssige egenskaber og genanvendelsesgrad – bl.a. er der tænkt på lokal afledning og genanvendelse af regnvand, så byggeriet opfylder kravene til energiklasse 2015 alene i kraft af energibesparende installationer og en højisoleret klimaskærm. Et enkelt og aktivt supplerende tiltag i form af solceller, vil kunne opgradere energiklassen til BR2020.
Inddragelse af omgivelserne
Fællesarealerne placeres centralt som i en blomst, hvor de øvrige funktioner spredes rundt som kronblade under hensyn til ankomstforhold, solorientering og samspillet med det omgivende landskab. Det er hensigten, at der i institutionens uderum skabes miljøer og oplevelser, som er en fortolkning af: De våde enge og søerne omkring Langeskov, Kulturmindeparken (Bytoften), Hakkehave og Rønninge Vesterskov samt de mange andre naturtyper.
- Det er en meget helstøbt opgave, hvor vi rigtig kan komme til at vise, hvad vi dur til. Bæredygtigt byggeri har vi f.eks. stor erfaring med, og de mange skæve vinkler og ukurante emner kan vi selv fremstille på vores snedkeri. Endelig kræver det en hel særlig projektstyring, da den nuværende børnehave jo skal kunne fungere, mens vi bygger, siger Adm. direktør i STB BYG, Jens Winther.l
- jhn
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Når toppen skal nåes
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Online leasing af varebiler med ét klik.
Læs september 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej