Ved World Architecture Festival i Singapore har Rigshospitalets Nordfløj af 3XN og aarhus arkitekterne har vundet prisen for bedste hospitalsprojekt i kategorien for kommende hospitaler
05-10-2012
Hundredevis af arkitekturprojekter fra hele verden har de seneste dage konkurreret om at vinde en af de prestigefyldte WAF-priser, som netop er blevet uddelt ved World Architecture Festival i Singapore. Rigshospitalets Nordfløj af 3XN og aarhus arkitekterne har vundet prisen for bedste hospitalsprojekt i kategorien for kommende hospitaler. 3XN var nomineret i fem kategorier – det højeste antal nominering givet til én enkelt arkitektvirksomhed.
Et hospital med høj arkitektonisk værdi
Dommerne beskrev ifølge festivalens hjemmeside Rigshospitalets Nordfløj som ”et meget logisk design. Det ikke kun er funktionelt, men tager skridtet videre, og har også en høj arkitektonisk værdi”.
3XN’s partner og kreative direktør Kim Herforth Nielsen præsenterede projektet for dommerkomitéen og er glad for anerkendelsen:
Fortsættes ...
- Med vores design af Rigshospitalets Nordfløj har vi introduceret et nyt formmæssigt greb, som dels skaber ro og omkring sengestuer og operationsområde, samtidig med, at det har en meget effektiv logistik. Det vil gøre det nemt at finde rundt og samtidig give tidsbesparelser for personalet. Yderligere har vi lagt vægt på at skabe en bygning, som forholder sig til sin placering i det centrale København. Bygningen er forholdsvis lav mod Blegdamsvej, hvor den således tilpasser sig beboelsesejendommene på denne anden side, og så har den grønne tage, der gør, at overgangen til Fælledparken er meget harmonisk.
Rigshospitalets Nordfløj
3XN og aarhus arkitekterne vandt arkitektkonkurrencen om udvidelsen af Rigshospitalet i maj 2012. Den 76.000 m2 store Nordfløj er karakteriseret ved en form som en serie v’er kombineret med en tværgående færdselsakse. V-struktur giver rum til 5 udvendige atrier, der vil fungere både som behagelige opholdsområder og som orienteringspunkter. Endelig sikrer bygningens form, at Nordfløjen bliver præget af masser af dagslys og udsyn til Fælledparken.
For at tilpasse sig det omkringliggende byrum er Nordfløjen skaleret ned fra nordvest mod sydøst. Det betyder, at bygningen er højest oppe mod de eksisterende bygninger og Centralkomplekset, og lavest i retning mod Blegdamsvej, hvor bygningshøjden matcher de klassiske karrébebyggelser på den anden side af vejen. Facaden i glas og lys natursten er vinklet, så den er delvist selvskyggende og visuelt tilpasser sig områdets eksisterende bygningsfacader. Integrationen af bæredygtige bygningsløsninger skal sammen med grønne belægninger både ude og inde skabe et grønnere Rigshospital. Projektet forventes at stå færdigt i 2017.
Rekordstort antal nomineringer til 3XN
Ved dette års World Architecture Festival var 3XN nomineret i hele fem kategorier, hvilket er det højeste antal nomineringer, der er givet til én arkitektvirksomhed. Udover Rigshopitalets Nordfløj var følgende 3XN-projekter nomineret:
Copenhagen Arena, Københavns nye multiarena, som skal står færdig i 2015. Copenhagen Arena blev nummer to i sin kategori og modtog særlig ros fra dommerne.
Stadshuis Nieuwegein, et kultur- og rådhus i den hollandske by Nieuwegein syd for Utrecht.
Revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG’s nye hovedkontor på Frederiksberg.
NOMA Lab, et eksperimenterende testkøkken til den københavnske michelin-restaurant, NOMA.
- mir
Dansk importør af Bobcat
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs september 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Lad os gøre det sammen
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej