Virksomheden Interface går på markedet med sin første slidstærke tæppeflise, der er lavet på garn af planter
04-10-2012
Den globale producent af tæppefliser, Interface, lancerer nu sin første tæppeflise, der er lavet af garn fra planter. Hovedingrediensen i det nye produkt, Fotosfera, er olie af frøene fra kristpalmen. Den udvundne olie kaldes også ’amerikansk olie’. I alt 63 pct. af garnet i det nye produkt fra Interface kommer fra denne nøjsomme plante, der dyrkes ved hjælp af et meget lille vandforbrug.
- Den nye plantebaserede tæppeflise er intet mindre end et gennembrud i vores arbejde med at skabe innovative produkter, der ikke skader miljøet. Produktet ser ud som det skal, og ydeevnen er lige så god som i vores andre tæppefliser, så vi har taget et vigtigt skridt i retning af at eliminere anvendelsen af petrokemiske råvarer i vores produkter, siger Majken Bülow, europæisk bæredygtighedschef i Interface.
Dyrket af fattige indiske landmænd
70 pct. af verdens kristpalmer dyrkes i Indien under varme, tørre forhold, og kristpalmen har kun brug for at blive vandet hver 25. dag. Planterne udgør en god ekstraindtægt for landmænd, idet de giver en fortjeneste, der ligger så højt som ti gange prisen for købet af planten.
Kristpalmen er en meget hurtigvoksende plante, der som oftest dyrkes på de steder, hvor ingen andre planter kan gro, kan også have en vigtig funktion i områder, der er truet af jorderosion. Her kan de holde på jorden og dermed modvirke erosionen.
Baseret på planteolie
Lige siden Interface’ grundlægger, Ray Anderson, i 1994 besluttede, at fremstillingen af tæppefliser skulle være uafhængig af den brune olie, har Interface taget det ene initiativ efter det andet for at komme tættere på målet. Det nye Fotosfera-produkt baseret på garn fra planteolie er et vigtigt skridt i denne retning. Tidligere har Interface også udviklet er anden slags produkt med betegnelsen Biosfera 1, der er det første tæppe, som er fremstillet af 100 pct. genanvendt garn.
Hjælper udsatte jordbrugere
Begge produkttyper, Fotosfera og Biosfera 1, er udover sine miljømæssige fordele også kendetegnet ved sine gunstige sociale aspekter for befolkningsgrupper forskellige steder i verden. Fotosfera gavner med anvendelsen af olie fra de nøjsomme kristpalmer, der kan gro på ellers ufrugtbare steder, indkomsten for udsatte jordbrugere i Indien.
Biosfera anvender som råmateriale brugte fiskenet, som købes af filippinske fiskere, som dermed opnår bedre livsvilkår og renere miljø på de strandområder, hvor ødelagte fiskenet traditionelt er blevet bortkastet til skade for miljøet.
- jhn
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tysk kvalitets siden 1860!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Online leasing af varebiler med ét klik.
Dansk importør af Bobcat
Læs september 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej