Bauhaus åbner 1. juli 11.000 kvadratmeter stort byggevarehus i Viby
27-06-2005
Bauhaus åbner 1. juli 11.000 kvadratmeter stort byggevarehus i Viby
Bauhaus, der i forvejen har byggevarehus i Tilst, åbner 1. juli byggevarehus nr. 2 i Århus. Det er i Viby, og med en størrelse på 11.000 kvadratmeter bliver det Jyllands største. Samtidig får Jylland den første drive in-trælast.
Drive in-konceptet forbindes normalt med andre forretningstyper, men Bauhaus har med held indført konceptet i byggevarehuset i Glostrup, hvor kunderne kan køre bil og trailer helt ind på lageret. Drive in-trælasten vil være en del af det nye Bauhaus byggevarehus i Viby.
Det nyopførte byggevarehus ligger på grunden ved siden af det store indkøbscenter på Ringvej Syd. Op til åbningen er der ansat mere end 90 medarbejdere til at servicere kunderne.
Byggeriet har været i gang siden september 2004, og den tiltrådte varehuschef er den 38-årige Torben Nørskov, der tidligere har været chef i Bauhaus Esbjerg.
En sej proces
- Det har været en sej proces at starte et nyt byggevarehus af den her størrelse op, og der har været mange ting, der skulle på plads. Men nu er vi i mål, og derfor ser jeg meget frem til at byde de første kunder velkommen, fortæller Torben Nørskov.
Byggevarehuset åbnes den 1. juli kl. 7.00. På åbningsdagen byder Bauhaus blandt andet på et rundstykke og en kop kaffe til de morgenfriske.
De efterfølgende dage vil blandt andet byde på mange gevinstrige konkurrencer samt autografskrivning ved racerkøreren Jason Watt. Kunderne kan samtidig selv prøve at køre racerkørsel på simulatormaskiner, der er opstillet til lejligheden. Jason Watt skriver autografer i byggevarehuset søndag den 3. juli.
- Og så har Bauhaus i anledning af åbningen selvfølgelig en masse gode tilbud til kunderne. Vi benytter blandt andet åbningen til at lancere et bonuskort, som giver kunderne op til 10 procent bonus på alle varer tilføjer Torben Nørskov.
Flere kvindelige kunder
Kunderne i det nye byggevarehus forventes at komme fra især Århus Syd, og varehuschefen håber på omkring 1000 kunder dagligt. Og så forventer han i øvrigt flere kunder af det kvindelige køn.
- Bauhaus får generelt flere og flere kvindelige kunder, og den tendens forventer jeg også i Viby. Det er stadig primært mændene, der klarer arbejdet, men det er tilsyneladende i stigende grad kvinderne, der bestemmer boligens indretning og står for valget af farver, lamper, fliser, gulve og planter, siger Torben Nørskov.
Varehuschefen forventer, at de mest solgte varer i løbet af sommeren bliver haveartikler, havemøbler, grill og træbeskyttelse samt hegn og belægningssten.
Håndværkerservice og lavprisgaranti
Det nye byggevarehus byder desuden på en ny håndværkerservice, der gør det muligt at bestille en håndværker i byggevarehuset samtidig med at man køber materialerne.
Byggevarehuset får også en lavpris garanti, hvor Bauhaus refunderer prisforskellen plus 12 procent af prisforskellen, hvis en kunde finder et tilsvarende produkt billigere andetsteds. Det bliver ligeledes muligt for erhvervskunderne at bestille varer telefonisk eller pr. mail inden kl. 15.00 hvorefter varerne vil ligge klar til afhentning i drive in-trælasten den følgende morgen kl. 7.00.
-jhan
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv
PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer