Varde Kommune, EUC Vest og Dansk Byggeri underskriver onsdag en partnerskabsaftale, som skal hjælpe flere unge med at få en praktikplads inden for bygge- og anlægsbranchen
28-09-2012
Når unge vælger en erhvervsuddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen, så skal de også have en praktikplads, der gør det muligt for dem at gøre deres uddannelse færdig. Det er målet med en ny partnerskabsaftale mellem Varde Kommune, EUC Vest og Dansk Byggeri Sydvestjylland.
- Jeg er glad for, at vi med aftalen giver større status til de håndværksmæssige uddannelser - en meget vigtig del heraf er praktikpladser, hvor aftalen sikrer et bedre match mellem lærlinge og virksomheder. Det er jo de unge mennesker, som skal bygge vore huse og sikre vores velfærd i fremtiden, siger Gylling Haahr, borgmester i Varde Kommune.
Partnerskabsaftalen mellem Dansk Byggeri, EUC Vest og Varde Kommune betyder, at parterne gennem forskellige former for aktiviteter - og ved direkte kontakt til virksomhederne - vil samarbejde om at skabe flere praktikpladser i lokalområdet.
Fortsættes ...
- Vores erfaring fra andre kommuner er, at partnerskabsaftaler får antallet af praktikpladser til at stige, og det kommer vi også til at se i Varde. Det er vigtigt, vi sikrer, at så mange som muligt får en uddannelse og en praktikplads. Derfor er jeg meget glad for partnerskabsaftalen, og jeg håber, at flere kommuner vil følge efter, siger formand for Dansk Byggeri Sydvestjylland, Michael Mathiesen.
Partnerskabsaftalerne bygger på frivillighed - modsat sociale klausuler. Og erfaringerne viser, at det virker.
-Partnerskabsaftalerne har den fordel, at virksomhederne nemmere kan planlægge, hvornår og hvor mange lærlinge de har plads til. Særligt i krisetider er det vigtigt, at virksomhederne kan tilpasse antallet af lærlinge med antallet af ordrer. I Herlev har partnerskabet fx betydet over 30 praktikpladser på bare ét år, siger Michael Mathiesen.
Dansk Byggeri Sydvestjylland, EUC Vest og Varde Kommune mødes på Campus Varde onsdag den 2. oktober kl. 9.30 for at underskrive aftalen. Pressen er velkommen til arrangementet.
- mir
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs september 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej