UgensErhverv.dk
Brændeovnshygge i miniformatBauhaus på markedet med brændeovne, der passer til

Brændeovnshygge i miniformat

Bauhaus på markedet med brændeovne, der kan finde plads selv i de mindste boliger

19-09-2012

Selvom boligen ikke er stor som et palads, drømmer mange om at lade en stilren pejs eller brændeovn sprede hygge, når efteråret lander. Derfor udvider Bauhaus nu sit brændeovnssortiment med specialdesignede løsninger, der gør det muligt at integrere levende ild i enhver bolig, uanset størrelse.

Frit kig til flammer
Med Bauhaus’ nyheder inden for brændeovne bliver det nu muligt at integrere levende ild i enhver indretning. Kodeordet for ovnene er lækkert, diskret design med store glasflader, som baner vej for frit kig til flammerne.

Det første skud på stammen er Aduro 12, som passer perfekt i et stuehjørne eller det åbne køkken. Med et stort glasparti, som er bøjet på midten, kan flammerne nydes fra flere steder i rummet. De rette vinkler giver ovnen et kubistisk udtryk, som sender tankerne på rejse til Picassos univers.

Skal stilen i stedet være minimalistisk og diskret, kan pejseindsatsen Aduro 5-1 fra Bauhaus skabe det rette udryk. Med en hel plan front, der lader ildens orange glød stråle ud i rummet, spreder pejsen hygge på en afdæmpet og underspillet måde. Samtidig er grebene integreret i selve fronten og forstyrrer derfor ikke det enkle look.

48 cm bred støbejernsklassiker
Også når det kommer til klassiske brændeovne er Bauhaus klar med en nyhed, der passer perfekt til mindre boliger og trange rum. Materialet er støbejern, der er formet i bløde rundinger, som giver brændeovnen Aduro 13 et romantisk udtryk. Derudover er ovnen smykket med fine detaljer, som understreger det lækre design.

Med en størrelse på blot 87 gange 48 gange 34,2 centimeter er brændeovnen et lille fint indspark, og trods sine små dimensioner bringer ovnen masser af personlighed til boligindretningen. Ovnen er blandt de mindste på markedet, men forbrændingen er i top, så boligejerne får mest muligt ud af brændet.


Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej