UgensErhverv.dk
Ny arkitekturpris hædrer unge danske talenterIben Vadstrup Holm og Lise Birgens Kristensen fra

Ny arkitekturpris hædrer unge danske talenter

Førsteprisen i den nye arkitekturpris Saint-Gobain Habitat Award går til et opsigtsvækkende projekt om arkitektur i Grønland

18-09-2012

Studerende fra arkitektskolerne i Aarhus og København har med deres afgangsprojekter kæmpet om at vinde den nye arkitekturpris Saint-Gobain Habitat Award. Prisen belønner løsninger, som skaber et stærkt og bæredygtigt bud på fremtidens arkitektur, hvor miljø, kultur og bebyggelse tænkes som en samlet helhed. Hele 45 afgangsprojekter deltog i priskonkurrencen, og vinderne fik overrakt diplomer og belønninger ved et arrangement mandag hos Saint-Gobain i København.

I juryen sidder nogle af dansk arkitekturs mest fremtrædende navne, Dorte Mandrup og Kasper Guldager.

- Det har været meget positivt med den store interesse for at deltage i Saint-Gobain Habitat Award. Projekterne dokumenterer, at de studerende formår at tænke arkitektur ind i helheder, hvilket er en vigtig opgave for arkitekturen i dag, siger jurymedlemmet, arkitekt Kasper Guldager.

Opsigtsvækkende projekter
Juryen valgte at give førsteprisen på 50.000 kroner til et opsigtsvækkende projekt, ”Possible Greenlands”. Her giver Lise Birgens Kristensen og Iben Vadstrup Holm en kvalificeret gennemgang af, hvordan man kan anvende moderne teknologi i byggeriet på en bæredygtig måde og rodfæste det i grønlandsk kultur.

Fortsættes ...



- Det er en stor ære at få denne anerkendelse for sit afgangsprojekt, som jo er den sidste chance på skolen for at vise, hvad man kan. I forlængelse af dette, er det helt og aldeles fantastisk at afslutte vores studie med at modtage denne flotte pris!, siger prismodtagerne.

Andenpræmien gik til Maria Bjerg Nørkjær for et projekt om tredimensionale bygningsfacader inspireret af den parisiske Hausmann-stil. Og tredjepræmien fik Odin Lapholm for sit bud på boliger for hjemløse. Desuden var der hædrende omtale af Lise Kloster Bros projekt om skovrejsning i Odsherred, Søren Yde Jensen for et projekt om parcelhuset og Karianne Halse for et projekt om en Barnacle Removing Plant i New York.

Saint-Gobain Habitat Award har til formål at bringe dygtige arkitektspirer fra Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus frem i lyset – og give mulighed for at vise, hvordan nye teknologier og innovativ tænkning kan åbne muligheder, samtidig med at vi passer på både ressourcer og kulturelle værdier.

- mir

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej