Det nye stål har vist sig at være så stærkt, at man kan nøjes med at bruge den halve mængde til opførelse af nye konstruktioner. Forskere skal i de næste tre år gennemteste materialet
07-09-2012
I et treårigt projekt skal forskere udvikle retningslinjer for sikker anvendelse af det nye stålmateriale i bygninger. Deres arbejde skal muliggøre en revision af de nuværende fælles standarder for byggevarer i EU.
- Vi har allerede forskningsresultater, der tyder på, at materialet er sikkert at anvende i bygninger. Det skal vi nu demonstrere med en række eksperimenter og beregninger, siger Kuldeep Virdi, professor ved Aarhus Universitet.
Stålet er så stærkt, at man kan nøjes med at bruge helt ned til den halve mængde til opførelse af bygninger, og derfor er det både miljømæssigt og kommercielt interessant.
- I dag bruger vi stål i byggeriet, som har egenskaber, der ikke er optimale. Det giver samlet set et unødvendigt resursespild og en stor miljøbelastning. Det kan vi ændre på, hvis vi får inkluderet det nye stålmateriale i de eksisterende byggestandarder, forklarer han.
Bygninger står for cirka en tredjedel af Europas samlede energi- og materialeforbrug og er altså en tung post i miljøregnskabet. I teorien vil det med den nye type af stål være muligt at halvere materialeforbruget.
Stort eksperimentelt projekt
Forskerne skal både udvikle matematiske beregningsmodeller og testsoftware, som kan afprøve materialets styrke og fleksibilitet i storskala. Målet er at forstå stålets mekaniske egenskaber bedre.
- Vi skal se på stålelementernes evne til at deformere før et brud og beregne nøjagtigt, hvor stor en belastning, det kan holde til. Hvad skal der til, før det kollapser? Og hvor godt kan det omfordele kræfterne i en bygning? Med den viden vil det blive muligt for ingeniører at lave mere præcise beregninger og et mere optimalt bygningsdesign, siger Kuldeep Virdi.
Kan bane vej for en mere bæredygtig byggesektor
Den nye ståltype har en række egenskaber, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig europæisk byggesektor. Det skyldes primært, at materialeforbruget kan nedbringes.
Fortsættes ...
- Byggeprocessen vil blive langt mindre omkostningstung, når materialemængden reduceres. Det gør transporten fra fabrik til byggeplads billigere og opførelsen nemmere. Samtidig vil det øge byggehastigheden, og det resulterer i besparelser for bygherren, siger Kuldeep Virdi.
Måske en ny konstruktionsmetode på vej
Når det nye stål bliver godkendt som materiale i byggeriet, vil det medføre en helt ny byggestil med slankere bygninger, end vi er vant til at se i Europa, vurderer han.
- Der er nem adgang til stål i Europa, og det er det foretrukne byggemateriale. Med den nye ståltype vil vi komme til at se design af slankere og højere konstruktioner. Det er selvfølgelig særligt aktuelt i større byer, hvor der mangler plads til kontorer og beboelse.
Den nye type stål er kun lidt dyrere at fremstille end traditionelt stål, men til gengæld vil den samlede byggeproces blive væsentlig mere økonomisk.
Aarhus Universitet skal samarbejde med virksomheder og universiteter i Tyskland, Finland, Sverige, Østrig og Ungarn.
- mir
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tysk kvalitets siden 1860!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej