UgensErhverv.dk
Ny gravemaskine skåner miljøetNew Hollands nye C-modeller har den nye Tier 4 mot

Ny gravemaskine skåner miljøet

New Holland klar med 26 ton gravemaskine, der skåner miljøet og sparer diesel

06-09-2012

C-serien i New Hollands program af gravemaskiner er under løbende udvikling. New Holland E265C er med sine 26 ton den nyeste model, der rammer lige ind i det større segment af gravemaskiner i Danmark, men også E175C og E195C på henholdsvis 17 ton og 19 ton er interessante og helt aktuelle nyheder i serien, der nu omfatter maskiner fra 17 til 50 tons.

Ren forbrænding
Alle de nye C-modeller er forsynet med New Hollands Tier 4 motor med den banebrydende teknologi, hvor der ikke anvendes recirkuleret udstødningsgas med de ulemper, det medfører i form af katalysatorer og ekstra kølekapacitet. I stedet anvendes SCR-teknologien med en ren forbrænding, hvor partiklerne fjernes i selve forbrændingsprocessen, mens NOx gasserne fjernes i en kemisk proces, hvor der tilsættes Ad Blue, som det kendes fra eksempelvis lastbiler og traktorer.
- Med den nye Tier 4 teknologi har New Holland nogle fremtidssikrede maskiner. Kravene til miljørigtige maskiner stiger hele tiden, og der er allerede projekter, hvor bygherrerne kræver nyeste tilgængelige miljøteknologi af de maskiner, der kan arbejde på projekterne, fortæller Michael Hansen fra Bay Christensen, der forhandler New Holland vest for Storebælt. Øst for Storebælt forhandles New Holland Construction af S.D. Kjærsgaard.

Arbejder længere på literen
Ud over at det er en mere hensigtsmæssig måde at opfylde Tier 4 kravene, så medfører New Hollands teknologi også betydelige brændstofbesparelser. Både for E265C, E175C og E195C angiver New Holland besparelsen på 10% i forhold til tidligere tilsvarende modeller og praktiske tests har vist, at besparelsen er endnu større. Hydraulikken i New Holland E265C har tre standard indstillinger til hurtigt arbejde, medium eller præcisionsarbejde. Desuden kan der lagres forhåndsindstillinger til 20 forskellige redskaber, så føreren omgående har den optimale hydraulikkapacitet til rådighed for de enkelte redskabers funktioner. Der er mulighed for at arbejde med et hydrauliktryk helt op til 378 bar, hvilket er meget højt for maskiner i denne klasse.



Mere komfort
Foruden de nye motorer i C-serien er der sket en række forbedringer af maskinens design og funktion. Maskinerne har forbedret manøvredygtighed, kraftigere køremotor og nye joysticks, som kombineret med en ny multifunktions monitor gør føreren i stand til at arbejde både hurtigt og præcist. Desuden har C-serien har fået nye kabiner med et ekstraordinært godt udsyn, og der er gjort meget for at reducere støjen i kabinen. For E265C er støjen dæmpet til 71 dB i kabinen, og placeringen af alle funktioner er nøje gennemtænkt for at optimere arbejdsforholdene for føreren.

-jhn

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej