Næste år vil regeringen lancere en ny energirenoveringsstrategi. Dansk Byggeri er med i processen, som klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard nu sætter i gang
05-09-2012
Det er et omfattende arbejde, der nu tager sin begyndelse. På onsdag samler klima- og energiministeren således interessenterne for at få processen frem mod en ny energirenoveringsstrategi sat på skinner.
Dansk Byggeri vil i den sammenhæng stå i en central rolle og har selvfølgelig allerede fokus og perspektiv på de centrale elementer.
- Det er rigtig vigtigt med en samlet strategi for energirenovering. Der er klare økonomiske og miljømæssige fordele ved at reducere energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Det kan således kun gå for langsomt med at sætte fornyet skub i energirenoveringsindsatsen, nu hvor der er kapacitet i branchen, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, forud for opstartsmødet, som han selv deltager i.
Michael H. Nielsen peger videre på, at der er åbenlyse tekniske potentialer for energirenovering, som stadig ramler ind i barrierer, som vi skal have ryddet af vejen.
- Desværre er de mange barrierer for gennemførelse i forhold til viden, økonomi med videre ikke ryddet af vejen, og der er ingen tvivl om, at manglende langsigtet politisk prioritering har været en bremse for udvikling. Derfor er det vigtigt med en langsigtet politisk prioritering af området, og det håber vi på, at en samlet strategi kan medvirke til, siger Michael H. Nielsen.
Dansk Byggeri møder op til ministerens opstartsmøde med særlig vægtning af tre elementer, som organisationen ønsker at få med i strategien.
Fortsættes ...
For det første er en omfattende analyse af renoveringspotentialerne i de mange forskellige bygningssegmenter af afgørende betydning for succesen af strategien og prioriteringen af indsatsen.
For det andet peger Dansk Byggeri på behovet for en kritisk gennemgang af de eksisterende virkemidler. En evaluering af f.eks. energimærkningsordningen er oplagt i forhold til at vurdere samspillet mellem eksisterende og fremtidige virkemidler.
Endelig vægter Dansk Byggeri det handlingsorienterede element. Det er således afgørende for succes med det ambitiøse mål om et fossilt uafhængigt Danmark i 2050, at der udarbejdes en langsigtet handlingsplan med konkrete målbare succeskriterier f.eks. for renovering af de enkelte bygningssegmenter.
- Vi kan i forhold til kommissoriet for strategien være bekymrede over, at regeringen udelukker muligheden for direkte statslig finansiering. Det kan virke begrænsende i forhold til nytænkning af forslag på området. Vi savner ligeledes afgifter og tarifstrukturer som element i strategiarbejdet, understreger Michael H. Nielsen og forsætter:
- Men klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard skal først og fremmest have stor ros for en omfattende involvering af interessenter i strategiarbejdet. Det er inden strategien fastlægges, at der er behov for kortlægning af interesser og visioner, og vi ser frem til dette samarbejde.
- mir
Når toppen skal nåes
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej