UgensErhverv.dk

Energiklyngecenter styrker samarbejdet

Energiklyngecenter Sjælland og CAT styrker samarbejdet om energi i Region Sjælland

03-09-2012

Energiklyngecenter Sjælland har siden sin start i 2009 lavet tværkommunale klima-, energi- og miljøprojekter i Region Sjælland med stor succes. Projekterne er baseret på samarbejde og videns- og erfaringsudveksling, som nu bliver styrket yderligere med koblingen til det erfarne ventureselskab CAT. 1. september flyttede de fra Maribo til CAT i Roskilde.

Ny ledelse
Ghita Wolf Andreasen bliver ny leder af Energiklyngecenter Sjælland
Energiklyngecenter Sjællands leder, Helle Marker, fratræder 1. september efter eget ønske, og hun bliver efterfulgt på posten af Ghita Wolf Andreasen, der også er centerleder i CAT Link. CAT Link er specialiseret i at finde dansk og europæisk finansiering til større regionale projekter, og er en del af CAT.

Logisk udvikling
Formand for bestyrelsen i Energiklyngecenter Sjælland Lars Mørk peger på de stærke kompetencer, der ligger i energiklyngecentret:
- Energiklyngecenter Sjælland har stor viden om, hvordan kommuner, forsyningsselskaber og erhvervsliv i fællesskab kan udvikle nye innovative og strategiske energiprojekter. Det er typisk projekter, hvor den fulde værdi først fremkommer, når der bliver samarbejdet på tværs af kommunegrænser. Koblingen til disse tværkommunale initiativer kan skabe muligheder og åbne nye døre for CAT i deres indsats for at skabe vækstmuligheder i Region Sjælland.

CAT’s administrerende direktør, Kim Ove Olsen, ser også det styrkede samarbejde mellem Energiklyngecenter Sjælland og CAT som en logisk udvikling:
- Der er oplagte synergier i samarbejdet, fordi CAT arbejder intenst med udviklingen af nye virksomheder i regionen og har et meget tæt forhold til forskerne på landets universiteter. Dertil kommer, at vi med CAT Link har fået styrket vores kompetencer inden for finansiering ganske betydeligt. Så CAT råder over viden, der i høj grad er relevant for Energiklyngecenter Sjællands virke.

Styrket samarbejde passer som fod i hose
De store energiprojekters behov for kapital har været en væsentlig årsag til Energiklyngecenter Sjællands ønske om at flytte til CAT Link.
- Alle vil have del i støttekronerne, men der er mange uigennemsigtige regler og meget administrativt bøvl, som CAT Link og Energiklyngecentret kan bistå de 14 ejerkommuner og alle andre involverede med at overkomme. Samarbejdet med CAT Link frigør samtidig ressourcer til, at medarbejderne i Energiklyngecenter Sjælland kan arbejde målrettet med nuværende og kommende projekter. Jeg må sige, at det kommende samarbejde mellem Energiklyngecenter Sjælland og CAT Link passer som fod i hose, pointerer Ghita Wolf Andreasen.

- jhn

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej