UgensErhverv.dk
Dansk arkitektfirma valgt til svensk kæmpeprojektDanske arkitekter har slået stregerne til Station

Dansk arkitektfirma valgt til svensk kæmpeprojekt

Det danske arkitektfirma 3XN udvalgt til projekt på 28.000 m2 i Stockholms centrum

30-08-2012

Det er det danske arkitektfirma 3XN, der har slået stregerne til et nyt stort byggeprojekt i Stockholms centrum. Projektet
&Station Stockholm City& kommer til at markere indgangen til Stockholms indre bykerne og indeholder station, hotel- og konferencecenter samt lejligheder. Hovedidéen bag designet er at skabe en bygning, der nænsomt tilpasser sig områdets eksisterende byggeri i skala og udtryk, og som genfortolker en række lokale designtraditioner.
- Stockholm er en smuk historisk by, og derfor må ny arkitektur være særdeles sensitiv overfor de traditioner og karakteristika, som kendetegner byen, forklarer 3XN’s partner og kreativ direktør Kim Herforth Nielsen om udgangspunktet for designet af Station Stockholm City.

Nænsomt tilpasset omgivelserne
Station Stockholm City er opdelt i fire mindre områder, som i højde og skala hver især tilpasser sig de gader og byggerier, som de støder op til.
- Vores analyser viste, at der i Stockholm er tradition for at markere hjørner med tårne. Det er f.eks. tilfældet ved historiske bygninger såsom Kungstårnene i Norrmalm-kvarteret, og vi har valgt at videreføre dette karakteristika i Station Stockholm City, fortæller Kim Herforth Nielsen.

Både hotel, lejligheder og tunnelbane
Bygningen indeholder en række funktioner af både offentlig og privat karakter, og vil dermed bidrage positivt til at skabe liv i det omkringliggende kvarter. I det nederste plan giver et indre strøg adgang til den underliggende station, hvorfra tunnelbanen og den nye citybanan afgår, ligesom der er forbindelse til Stockholms centralstation. De øvre etager indeholder hotel, og konferencecenter og lejligheder. På tre af de fire volumen anlægges der beplantede tagterrasser med en fantastisk udsigt over Sveriges hovedstad. Den ene bliver offentligt tilgængelig og vil have en skybar. De to øvrige vil tilhøre henholdsvis hotellet og lejlighederne.



Facaden bliver udformet som et relief, som betyder, at bygningens udseende vil variere afhængig af, hvilken vinkel, man ser den fra. 3XN tilstræber at anvende kvalitetsmaterialer, som er typiske for Stockholms arkitektur. Bygherre for projektet er det svenske Jernhusen, et ejendomsudviklingsselskab specialiseret i udvikling af jernbanearealer, herunder stationer. Station Stockholm City har et samlet areal på 28.000 m2 og forventes opført i 2017.

-jhn

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej