UgensErhverv.dk

Første spadestik til forskertårn på Nørrebro

I dag markerer Københavns Universitet byggestarten på udbygningen af Panum, der huser universitetets sundhedsvidenskabelige forskning og uddannelser

30-08-2012

Når byggeriet står færdigt i 2015, vil Panum åbne sig for omverdenen med grønne parkområder og en plads foran det nye 15 etagers forskertårn.

- Over de næste tre år gør vi en drøm til virkelighed. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet får nu et samlet løft, som sikrer vores muligheder for også i fremtiden at være blandt de allerbedste inden for forskning i fx livsstilssygdomme, sund aldring, immunologi og hjerte- og hjernesygdomme, siger dekan Ulla Wewer.

Det nuværende Panum er bygget i 1970’erne og 1980’erne, og den nye bygning er en hårdt tiltrængt udvidelse af kapaciteten på Panum.

Med byggeriet får fakultetets forskere og studerende blandt andet state of the art laboratorier, auditorier og undervisningslokaler samt cykelkælder og kantine. Samtidig bliver der skabt nye grønne parkområder, en boldbane, en stor ny forplads og et udsigtspunkt med mulighed for offentlig adgang på øverste etage.

- Vi udvider rammerne for forskning og uddannelse, så vi kan få flere studerende igennem en videregående uddannelse og tiltrække de bedste forskere i verden. På den måde er det nye Panum et fyrtårn for regeringens ambition om mere og bedre uddannelse på internationalt niveau, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

Hele fem spadestik markerer byggestarten i dag. Klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard, A.P. Møller Fondens bestyrelsesformand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen, rektor Ralf Hemmingsen og dekan Ulla Wewer tager alle fat for at markere starten på det nye byggeri.

Byggeriet er blandt andet gjort muligt via en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på cirka halvdelen af de samlede byggeudgifter.

De øvrige midler kommer primært fra en bevilling afsat på Finansloven 2010 til modernisering af universiteternes laboratoriefaciliteter. Bygningsstyrelsen er bygherre og står for opførelsen af det nye Panum.

Plads til undervisning og forskning
Det nye Panum er tegnet af arkitektfirmaet C. F. Møller i samarbejde med Rambøll Rådgivende ingeniører og SLA landskabsarkitekter. Med en højde på 15 etager bliver den nye bygning et vartegn for København og Københavns Universitet.

Byggeriet lægger op til et mere udadvendt samspil med omgivelserne. Undervejs i byggeprojektet har en stor gruppe af universitetets medarbejdere og studerende deltaget i processen med at få det nye hus til at fungere optimalt:

- Det har været min klare ambition, at det nye byggeri skulle få de studerende til at have lyst til at arbejde og studere på Panum i langt højere grad, end dagens betonkasse indbyder til. Jeg håber, at vi med de åbne faciliteter skaber mulighed for løbende fornyelse og plads til de næste generationer af studerende, siger stud.med. Signe Glargaard, der har været en af repræsentanterne i brugergrupperne, som har givet input til projektet.

Byggeriet følger tankegangen i bydelsprojektet &Vidensbydel Nørre Campus&, som er et projekt, der skal binde Københavns Universitet, Rigshospitalet, De Gamles By, Fælledparken og Nørrebros øvrige naboer og virksomheder bedre sammen.

-tibu

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej