Med tre nye aktivtetsområder for leg, dans og motion kan Billund for alvor kalde sig en by i børnehøjde, eller som de siger børnenes egen hovedstad
28-08-2012
En legeplads for de mindste på 0-6 år, en interaktiv dansebue med lyde og musik for de 6-12 årige og et sejt parkouranlæg med appel til de unge på 12-18 år. Ambitionerne fejler ikke noget hos Capital of Children i Billund, hvor man erklærer sig som Børnenes Hovedstad. Fredag den 31. august indvier man hele tre spændende lege- og aktivitetsområder på én gang.
- Vi er i fuld gang med at virkeliggøre visionen om at udvikle Billund til en by i børnehøjde, forklarer en stolt Mette Thybo, som siden januar 2012 har været direktør for det spændende initiativ.
Åbning med show og instruktion
Det er Uno i Solrød, der har leveret både den interaktive dansebue og parkouranlæg. De kunne nemlig levere både redskaber, instruktion på åbningsdagen samt erfaring fra mange andre anlæg.
- Vi har store forventninger til vores parkouranlæg, fordi det er en cool aktivitet med stor appel til de unge, som ellers kan være svære at få til at motionere. Når vi åbner på fredag bliver der show og instruktion på anlægget. Det bliver med lokale udøvere, som også har været med til at vælge produkterne , forklarer direktør Mette Thybo.
Hun fortæller også at byen allerede har del, der dyrker parkour, og at målet er at give dem et samlingssted af høj kvalitet.
Kommune og LEGO Fonden står bag
Capital of Children er et unikt offentligt privat samarbejde mellem Billund Kommune og private aktører, herunder LEGO. Projektet har ingen slutdato, for det ses som en løbende proces, der hele tiden skal udvikle sig. Kommunen og LEGO Fonden har sammen stiftet selskabet bag initiativet, og det er også dem, der har finansieret de tre nye temalegepladser. Indvielsen foregår på fredag den 31. august 2012 kl. 13.30 i Å-fløjen ved Billund Centret, Hans Jensens Vej 6
-jhn
Når toppen skal nåes
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Dansk importør af Bobcat
Lad os gøre det sammen
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej