24-08-2012
SabetoFLEX er for alvor ved at få fodfæste udenfor landets grænser med deres universal inddækninger og inddækningsmaterialet Wakaflex. Der er indgået flere samarbejdsaftaler i Tyskland, og nu er det naboen mod nord, som har fået øjnene op for virksomheden fra Roslev. Det er eksportstøtte fra Væksthus Midtjylland og et godt forarbejde af Den Danske Ambassade i Oslo, der har været med til at sætte skub i tingene.
- Vi har altid været glade for den opbakning vi har fået af Væksthus Midtjylland. De har hjulpet os, så Den Danske Ambassade kunne gå i gang med at undersøge markedet og finde relevante kundeemner, og det har de gjort godt, siger Per Poulsen, direktør for SabetoFLEX og uddyber:
- Vi har fået kontakt til blandt andre Lindab Norge og Roald & Søn, som er den største vvs-grossist deroppe. De er også medejer at et andet stort firma, Ventistål, som er den største ventilationsgrossist i Norge. Alle er perfekte samarbejdspartnere for os.
Turne rundt til norske blikkenslagere
Per Poulsen får travlt det næste halve års tid. Der skal holdes møder med især norske blikkenslagere, som skal instrueres i brugen af inddækningsprodukterne. I Norge er blikkenslagerne inddelt i forskellige kredse, alt afhængig af geografien, og der en lagformand for hver kreds.
- Vi har allerede mødt flere af dem, og det er lidt anderledes end i Danmark. I hver kreds mødes blikkenslagerne jævnligt, lidt som en loge, og så bliver nye muligheder diskuteret. Nu skal vi besøge samtlige lagkredse, og bedømt ud fra de tilbagemeldinger vi har fået fra lagformændene, bliver det rigtig positivt, siger Per Poulsen.
Store udfordringer for et lille firma
Det betyder, at direktøren selv kommer til at tilbringe meget tid i Norge resten af året, og den stigende efterspørgsel giver også nye udfordringer internt.
- Vi må tilstå, at det går stærkt i øjeblikket. Der er sket rigtig meget på de indre linjer hos os det sidste års tid, da vi er blevet nødt til at ændre nogle arbejdsgange for at kunne følge med. Det er positivt, at vi har så mange muligheder, men vi er stadig et lille firma som skal nå at få tingene ordentligt i mål, slutter Per Poulsen.
-jhn
Vinduer, døre, trapper og kviste
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej