Züblin A/S og Henning Larsen Architects har vundet konkurrencen om at opføre Egedal Kommunes nye bæredygtige rådhus og sundhedscenter til 241 mio. kr.
24-08-2012
Borgerne i den nordsjællandske kommune Egedal kan om godt to år se frem til bedre og mere sammenhængende service i et helt nyt og meget energioptimeret &Borgernes hus&, der både rummer rådhus og sundhedscenter.
Sådan lyder budskabet fra borgmester Willy Eliasen (V), der sammen med en enig Kommunalbestyrelse nu har godkendt indstillingen fra dommerkomitéen, der peger på en klar vinder af totalentreprisekonkurrencen.
I alt fem entreprenørteams har dystet om opgaven. Züblin-teamet med Henning Larsens internationalt anerkendte arkitekter, landskabsarkitekter fra SLA og rådgivende ingeniører fra Henrik Larsen A/S og Jørgen Nielsen A/S vandt imidlertid på at levere &det økonomisk mest fordelagtige tilbud&, der ligger 10 millioner kroner under udbudsprisen på 241 millioner kroner.
Mindre energi - mere dagslys
Samtidig bliver der tale om et usædvanligt smukt og sammenhængende byggeri med et særligt bæredygtigt design, der sikrer et lavt energiforbrug og mest muligt brug af dagslys. Sundhedscenteret får desuden en hel rådhushave på taget, der skal reducere CO2-udslippet og genanvende regnvandet, mens selve rådhuset bliver udstyret med solcelleanlæg og vandopsamling til toiletskyl.
Fortsættes ...
Indvendigt bliver borgerne budt velkommen i et 950 kvadratmeter stort og meget lyst og imødekommende borgertorv, et atrium med amfiteatertrappe, fleksibel mødesal og udsyn til det åbne kontormiljø med 460 arbejdspladser. Fra rådhuset bliver der direkte adgang til sundhedscenteret og 20 midlertidige boliger.
Ét hus med bedre service
- Jeg er meget imponeret over det nye vartegn for Egedal Kommune, som Züblin og Henning Larsen har skabt. Det lever på alle måder op til vores vision om at skabe ét nyt fælles hus for borgerne i Egedal. Robust arkitektur og bæredygtighed bliver rammen om en mere sammenhængende borgerservice med bedre sundhedstilbud, der på sigt vil koste mindre end i dag. Det hele vil være betalt tilbage på 25 år uden at påvirke driftsbudgettet undervejs, siger Willy Eliasen.
Det nye rådhus og sundhedscenter skal efter planen stå færdigt i slutningen af 2014.
- mir
Nedbrydning og Miljøsanering
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Dansk importør af Bobcat
Læs september 2026 udgaven her
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Når toppen skal nåes
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej