UgensErhverv.dk

Nyt rådhus er godt for erhvervslivet

Når det nye rådhus samler alle kommunens forvaltninger under samme tag, bliver det nemmere at være virksomhed i Egedal, forudser Dansk Byggeri

24-08-2012

Når det nye rådhus samler alle kommunens forvaltninger under samme tag, bliver det nemmere at være virksomhed i Egedal. Det forudser Dansk Byggeri, der ser frem til en mere enkel kontakt til kommunens mange forvaltninger og embedsmænd

- Det bliver dejligt for borgerne, men ikke mindst for virksomhederne, når de ikke længere skal besøge flere forskellige matrikler, hvis de f.eks. skal have behandlet en byggesag og ved samme lejlighed lige vil tale om en sygedagpengesag også. Jeg tror helt sikkert, at et nyt rådhus, der samler alle embedsmænd og forvaltninger, vil gøre kontakten til kommunen mere effektiv og mindre bureaukratisk, siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen.

Han er glad for, at politikerne i Egedal bygger et nyt rådhus med et tilhørende sundhedscenter. I Dansk Byggeri er der medlemsvirksomheder, der gerne vil opføre byggeriet, men mere generelt vil det nye rådhus gøre det nemmere for erhvervslivet med en samlet administration.

Fortsættes ...



- Det kan være både besværligt og forvirrende, at skulle flere forskellige steder hen. Jeg håber, at når kommunen samler alt under samme tag så også overvejer at oprette én samlet erhvervsindgang for de lokale virksomheder. Det er de i gang med at etablere i eksempelvis Helsingør. Og i Odense har hver virksomhed en sagsbehandler, der klarer alle dele af sagsbehandlingen. På den måde er det ikke virksomheden, men sagsbehandleren, der klarer turen rundt i de forskellige forvaltninger. Det ville være oplagt at gøre det samme i Egedal, siger Jørgen Simonsen.

Eftersom kommunen er den offentlige myndighed, som det lokale erhvervsliv oftest er i kontakt med, så er kommunen i høj grad med til at bestemme de rammevilkår, som præger virksomhedernes hverdag. Og netop derfor ser Dansk Byggeri Nordsjælland frem til, at kommunen samler administrationen på én adresse.

- Når vi som virksomheder er tvunget til at benytte os af kommunernes service, så er kommunerne også forpligtet til at gøre det så nemt og smidigt som muligt for virksomhederne. Jeg ser frem til, at kommunen med det nye rådhus får mulighed for at yde et mere sammenhængende serviceforløb for både borgere og virksomheder, siger Jørgen Simonsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej