Markedet er præget af hård konkurrence og lange beslutningsprocesser. Men aktivitetsniveauet er fornuftigt, lyder det fra NCC
17-08-2012
- Første halvår 2012 har været et godt halvår for NCC Construction. Vi har oplevet vækst i vores omsætning og i vores indtjening. Desværre er ordreindgangen ikke fulgt med. Jeg kan konstatere, at vi ligger ca. 650 mio. kr. under samme periode sidste år. Vi oplever fortsat, at der er en positiv og god aktivitet i markedet, og at der er projekter nok at regne på, men samtidig ser vi også, at de afgørende beslutningsprocesser på store og mellemstore projekter tager længere tid i dag, siger adm. direktør Klaus Kaae fra NCC Construction Danmark A/S.
I Danmark havde NCC i første halvår 2012 en omsætning på 2.723 mio. kr., hvilket er godt 750 mio. kr. over første halvår 2011. Ordreindgangen var på 1.832 mio. kr. mod 2.600 mio. kr. i første halvår 2011. Ordrebeholdningen er på 2.961 mio. kr. og ligger dermed 18 % lavere end samme periode 2011. Driftsresultatet var 90 mio. kr. (3,3 %) i første halvår mod 10 mio. kr. (0,5 %) i første halvår 2011.
NCC Construction Danmark realiserede i første halvår 2012 en nettoomsætning på 1.342 mio. kr. og et driftsresultat på 70 mio. kr. (5,2 %) – mod en omsætning samme periode sidste år på 1.212 mio. kr. og et driftsresultat på 61 mio. kr. (5,0 %). Ordreindgangen i første halvår 2012 beløb sig til 929 mio. kr., som sammenlignet med første halvår 2011 er et fald på ca. 650 mio. kr.
-Vores forøgede fokus på byggepladssikkerhed i første halvår viser en god og positiv udvikling. Arbejdsmiljøorganisationen og medarbejderne på byggepladserne har alle gjort en stor helhjertet indsats, siger Klaus Kaae, der afløste Torben Biilmann som administrerende direktør for den 25. juni.
NCC Bolig oplever flere positive tendenser i markedet, der giver basis for optimisme. Boligmarkedet i Danmark er dog fortsat præget af væsentlige udfordringer i form af et lavt aktivitetsniveau.
- Vi ser, at boligkøberne er blevet mere aktive i det seneste kvartal, siger adm. direktør Torben Modvig fra NCC Bolig.
- Det gælder på tværs af projektbeliggenheder, men særligt Fem Søstre i Vejle og Havnevigen på Islands Brygge i København oplever fin efterspørgsel.
Lejlighederne på Havnevigen, der blev lanceret i andet kvartal, er blevet godt modtaget. Blandt de kommende lejlighedsprojekter med central beliggenhed og kvaliteter ud over det sædvanlige er Krøyers Plads i København, der også forventes at blive positivt modtaget af markedet.
Fortsættes ...
NCC Property Development har i første halvår afleveret lejemål i nyopførte byggerier på mere end 47.000 m2, hvoraf langt hovedparten er kontorlejemål i København og Aarhus.
- Vi oplever fortsat en træghed i beslutningsprocessen om at indgå nye lejekontrakter i attraktive, bæredygtige og miljøvenlige byggerier – især fra private virksomheder – men antallet af interesserede lejere har været stigende i det seneste kvartal, og vi forventer, at det vil påvirke udlejningen positivt i andet halvår. For butikslejemål gælder fortsat en meget stor tilbageholdenhed begrundet i det lave privatforbrug – i særdeleshed på længerevarende forbrugsgoder, siger adm. direktør Nikolaj Hertel fra NCC Property Development A/S.
NCC Roads har realiseret et resultat i andet kvartal 2012, der er svagere end i 2011.
- De væsentligste årsager hertil er en skærpet konkurrence i asfaltmarkedet samt vigende mængder i råstofmarkedet. Disse to negative forhold modvirkes delvist af et positivt bidrag fra enkelte nye aktiviteter, siger adm. direktør Thomas Rask Jensen fra NCC Roads A/S.
- mir
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning og Miljøsanering
Online leasing af varebiler med ét klik.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Lad os gøre det sammen
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte