Det &nye& Mestertidende bliver uden chefredaktør Klaus Tøttrup og fagredaktør Jens Finn Rasmussen, der begge blev opsagt kort inden forlagets konkursbegæring
15-08-2012
Mestertidende har sagt farvel til bladets to garvede redaktører.
I forbindelse med Danske Fagmediers konkurs midt i juli, blev alle medarbejdere på forlagets seks fagblade opsagt kort før konkursbegæringen. Knapt halvdelen af de 50 medarbejdere blev kort efter tilbudt nye kontrakter, men på bl.a. Mestertidende er hele den redaktionelle stab inklusiv de to redaktører, chefredaktør Klaus Tøttrup og fagredaktør Jens Finn Rasmussen, ikke blevet genansat.
Heller ikke den fasttilknyttede freelancejournalist Knud Fryland er længere at finde på redaktionen.
Danske Fagmedier forsætter udgivelserne af fagbladene, men har tilkendegivet, at antallet af udgivelser skæres ned og Mestertidende i første omgang produceres af den redaktionelle bemanding på søsterbladet Licitationen.
Redaktionen på Licitationen blev dog også skåret ned i forbindelse med konkursen. Blandt andet chefredaktøren Claus Michael Nielsen, som er afløst af Torben Sigh.
Også på et andet af forlagets fagblade er redaktionen blevet skåret væk i bestræbelserne på at få forlagets økonomi på ret kurs. Jern og Maskinindustrien fortsætter ligesom MesterTidende uden selvstændig redaktionel bemanding.
Krisestemning gennem lang tid
Konkursen for Danske Fagmedier fulgte efter et 2011 regnskab med underskud på 2,1 millioner kroner. Et par måneder før konkursen forlod forlagets administrerende direktør posten og ejeren Niels Sjøberg indgav selv en konkursbegæring for forlaget den 17. juli.
- Allerede da jeg overtog forretningen, var den i underskud, og der har været krisestemning gennem lang tid. Vi har prøvet at redde Danske Fagmedier, men det har desværre ikke kunnet lade sig gøre, siger Nils Sjøberg i et interview om konkursen til journalisten.dk
Omkring baggrunden for konkursen og afskedigelserne af medarbejderne forklarer Niels Sjøberg:
- I maj blev medarbejderne præsenteret for en spareplan, efter 2011 havde budt på et underskud på 2,1 mio. kr. Medarbejderne fik at vide, at det ville blive nødvendigt med afskedigelser, og at de ville være udført ved udgangen af 2012.
Niels Sjøberg sagde også, at fyringerne ville blive for dyre, hvis selskabet skulle fortsætte driften fordi flertallet af medarbejdere havde lang anciennitet og gennem årene sikret sig nogle usædvanligt gode aftrædelsesordninger.
Danske Fagmedier udgiver MesterTidende, Licitationen, Jern & Maskinindustrien, Motormagasinet, Transportmagasinet og Nyhedsinformation.
-red
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Når toppen skal nåes
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte