Ingen af de 23 lokale planer, der tilsammen udgør regeringens overordnede vandplan, gør noget for at forhindre, at kloakvand fra 150.000 sommerhuse kan sive ud i netop søer, åer og fjorde
14-08-2012
Vandplanerne skal sikre renere vand i søer, åer og fjorde. Men ingen af de 23 lokale planer, der tilsammen udgør regeringens overordnede vandplan, gør noget for at forhindre, at kloakvand fra 150.000 sommerhuse kan sive ud i netop søer, åer og fjorde. Planerne er mangelfulde, mener Danske Anlægsentreprenører
Og det til trods for, at mange sommerhuse producerer lige så meget spildevand som et almindeligt parcelhus.
- I dag bliver de fleste sommerhuse jo brugt året rundt, og de nedsivningsanlæg, som tager sig af spildevandet, er kun beregnet til, at der bor mennesker i to-tre måneder om året. Derfor ender store dele af deres spildevand i netop vandmiljøet, og det er bekymrende, siger direktør i Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri, Niels Nielsen.
Han undrer sig over, at vandmiljøplanerne ikke har lavet en strategi for, hvordan sommerhuse uden kloakering inden for en kort årerække kan få stoppet forureningen fra nedsivningsanlæggene.
Fortsættes ...
- Det er mærkværdigt, at man laver så stort et stykke arbejde med vandplanerne, men slet ikke tænker på kloakering. Man må derfor spørge, om ikke planerne hviler på en mangelfuld strategi. Sommerhusområder er jo små byer, hvor mange huse ligger tæt sammen, og derfor vil et kloakeringsnet i netop de områder være helt naturligt, siger Niels Nielsen.
Danske Anlægsentreprenører opfordrer kommunerne til at gøre en indsats for at få de mange sommerhusområder kloakeret.
- Når Naturstyrelsen ikke vil påtage sig ansvaret, så vil jeg opfordre kommunerne til sammen med de kommunalt ejede spildevandsselskaber at lave en plan for kloakeringen. Det vil sikre både et renere vandmiljø og samtidig en effektiv vandafledning, hvis vi rammes af skybrud eller lignende, siger Niels Nielsen.
- mir
Lad os gøre det sammen
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Når toppen skal nåes
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Dansk importør af Bobcat
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Læs september 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte