UgensErhverv.dk

Nybyggeriet er præget af stort fald

Nedgangen i boligbyggeriet er på 18 % og faldet i erhvervsbyggeriet på 40 %

09-08-2012

Danmarks Statistiks tal for byggeaktiviteten i 2. kvartal 2012 er præget af en stor tilbagegang. Det samlede påbegyndte etageareal faldt med 26 % fra første til andet kvartal i år, når man korrigerer for normale sæsonudsving. Udviklingen dækker over et fald i boligbyggeriet på 18 % og et fald i erhvervsbyggeriet på 40 %

- Erhvervsbyggeriet er reduceret til et meget lavt niveau på grund af den svage økonomiske vækst og de mange tomme erhvervslokaler. På baggrund af forløbet af tilsagn til nybyggeri af almene boliger er der næppe tvivl om, at de almene boligselskaber tegner sig for en tilbagegang i nybyggeriet fra 2011 til 2012, fortæller seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

Pensionskasserne er til gengæld ved at blive betydningsfulde bygherrer. De professionelle investorer ønsker at sprede deres risici, og pensionskasserne har en lang tidshorisont.

- Investeringer i nybyggeri er særligt fordelagtig som følge af de lave byggeomkostninger, og det nye kvalitetsbyggeri lever op til fremtidens krav om lavt energiforbrug. Pensionskasserne holder dermed en tiltrængt hånd under byggeaktiviteten, fortæller Finn Bo Frandsen.

Regeringen vil stimulere byggeaktiviteten ved hjælp af ”Kickstarten af dansk økonomi”. Kickstarten vil bl.a. bevirke, at der vil blive fremrykket nybyggeri af kommunale skoler og institutioner.

Fortsættes ...


- Da det varer flere måneder fra vedtagelsen i folketinget i november 2011 til kommunerne og entreprenørerne underskriver kontrakterne om byggeprojekterne, må vi forvente at kickstarten vil resultere i nybyggeri i løbet af de kommende måneder. Men regeringens stimulans vil kun kunne opveje lidt af den store tilbagegang, som vi har oplevet, vurderer Finn Bo Frandsen.

Ifølge Danmarks Statistik skal man tage opgørelsen af den seneste byggeaktivitet med store forbehold. Det skyldes, at datagrundlaget er usikkert på grund af forsinkelser i kommunernes indberetninger til Bygnings- og Boligregistret.

Der er meget vanskeligt at korrigere for disse forsinkelser, fordi der ikke er noget fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager bortset fra, at der er en sammenhæng mellem størrelsen af byggeaktiviteten og omfanget af forsinkelserne. For eksempel vil en lavere byggeaktivitet typisk medføre færre forsinkelser, og omvendt vil en højere aktivitet give flere forsinkelser.

- Når man sammenholder tallene fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med tallene fra Danmarks Statistik, så kan vi forvente forholdsvist store opjusteringer af det påbegyndte boligbyggeri, slutter Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte